Spis efter din blodtype - blodtypekost

Dato: 14. oktober 2003
blodtypekost

Din blodtype kan have stor betydning for din krop, for det er ikke alle blodtyper, der kan tåle at spise hvad som helst. Se hvad din blodtype bør spise - og hvad den bør holde sig fra.

Hvad bør de forskellige blodtyper spise?

Blodtype 0: bør f.eks. spise kød, men ikke hvede og visse gryn, og dyrke aktiv motion. Hvis blodtype 0 ikke spiser den rigtige kost, er der bl.a. risiko for infektionssygdomme og mavesår.

Blodtype A: bør være vegetar, dyrke blid motion som yoga og golf. Blodtype A har øget risiko for kræft og hjerte-karsygdomme, hvis de ikke spiser kost til blodtypen.

Blodtype B: bør spise varieret og er den eneste blodtype, der tåler mælkeprodukter godt. Bør dyrke moderat sport. Blodtype B kan få langsomt-voksende virussygdomme, som angriber nervesystemet, hvis blodtype-kosten ikke overholdes.

Blodtype AB: har stærke og svage sider fra blodtype A og B, og trives bedst på afspændingsøvelser. Blodtype AB har det mest tolerante immunsystem af alle blodtyper.


Blodtypekost hjælper også på sygdomme

Der er gode erfaringer med, at blodtype-kost bl.a. hjælper på følgende lidelser:

  • Blodsukker-ubalance
  • Luftvejs allergier
  • Fødevarer allergier
  • Svampeproblemer
  • Fordøjelsesproblemer
  • Tarmsygdomme
  • Sukkersyge (diabetes 2)
  • Overvægt
  • Undervægt

Mange, der ikke tidligere har fået gode resultater med biopati og kostvejledning opdager nye muligheder med kostvejledning efter blodtypen.

At spise efter sin blodtype kan give markante ændringer i kroppen. Måske du ikke kan holde vægten, hvis du spiser ost, uden helt at kunne forstå, hvorfor osten gør så stor en forskel. Er det noget du oplever? - Så kan det være fordi, at din krop ikke kan fordøje mælkeprodukter, når de er lavet af komælk. Gedeost kan derfor måske sagtens fordøjes.

Mange kan have brug for råd og vejledning i hvordan de kan begynde på denne ændring af kostvanerne. Når man har det dårligt kan det være svært at finde ud af det hele selv. Derfor er det godt at have en erfaren behandler, der kan støtte og hjælpe en i denne proces.

Kilde

  1. Spis efter din blodtype, af Dr. Peter D'Adamo, Cathrine Whitney. Lindhardt & Ringhof, Fakta 2000.
  2. Læge Knut T. Flytlie.
ContentPageId 648
ID 52