Mellemørebetændelse hos børn

Dato: Revideret 30. januar 2018 - første publicering 14. oktober 2003
Mellemørebetændelse

Mellemørebetændelse er en almindelig sygdom, som især optræder hos små børn. Ved gentagne infektioner skal barnet have særlig opfølgning og behandling.

Hvordan opstår mellemørebetændelse?

Mellemørebetændelse starter ofte med en forkølelse, hvor det eustakiske rør lukker til, så sekretet ikke kan få afløb.

Sekretet bliver stående inde i mellemøret, og er der bakterier eller virus i, giver det god grobund for vækst.

Der bliver nu så lidt plads i mellemøret, at det presser på trommehinden, hvilket er smertefuldt, og barnet vil græde trøstesløst, fordi barnet har ondt.

Følgende faktorer kan forøge risikoen for at få mellemørebetændelse:

  • Når mange børn passes sammen under trange pladsforhold, f.eks. i daginstitutioner.
  • Ved rygning i hjemmet.
  • Ved polypper i næsesvælget - og ved ganespalte, der forringer funktionen af det eustakiske rør og derved øger tendensen til mellemørebetændelse.

Akut mellemørebetændelse

Ved akut mellemørebetændelse aftager feber og øresmerter som regel efter et par dage. Hvis der går hul på trommehinden, kan det flyde fra øret i 1-2 uger, hvorefter hullet lukker sig. Hvis udflåddet varer ved, tiltager eller vender tilbage, skal øre-næse-halslægen kontaktes.

Væske i mellemøret

Efter akut mellemørebetændelse, vil der ofte være væske bag trommehinden (men ingen bakterier) i flere uger. Efter 1-2 måneder normaliseres mellemøret og hørelsen, varige mén er sjældne.

Gentagne infektioner

Nogle småbørn plages af hyppigt tilbagevendende akutte mellemørebetændelser, og kræver særlig opfølgning og behandling.

Væske i mellemøret forsvinder i mange tilfælde af sig selv, men skal kontrolleres med undersøgelse af øret efter 3 måneder.


Symptomer på mellemørebetændelse

Det er ikke alle børn, som viser tegn på en omgang mellemørebetændelse - disse vil måske ofte være lidt mere pylrede. Andre børn vil ofte ikke selv kunne udpege smerterne til at komme fra øret, men har i stedet blot symptomer som:

  • Feber
  • Gråd
  • Uro
  • Dårlig søvn
  • Mavesmerter
  • Opkastning eller diarré.

Vær derudover opmærksom på følgende symptomer:

  • Udtalte smerter i øret
  • Hørenedsættelse
  • Hyppigt feber

Diagnosticering af mellemørebetændelse

Mellemørebetændelse kan udvikle sig meget hurtigt, så bliv ikke skuffet, hvis du har haft en læge til at kigge i øret, og han har sagt, at det ser fint ud, og få timer efter kigger en anden læge i ørerne og konstaterer mellemørebetændelse.

Få altid en læge til at kigge på barnet, hvis det har feber, og du har indtryk af, at det gør ondt i ørerne. Smerterne ses især ved, at barnet tager sig til ørerne eller græder, når det bliver lagt ned.

Hvis der går hul på trommehinden, flyder der gul/grøn betændelse, pus, ud ad øregangen. Barnet vil samtidig falde til ro, da presset og smerten er aftaget.

Er der gået hul på trommehinden, skal du holde øje med, om der fortsat kommer udflåd fra øret. Hvis udflåddet ophører, og barnet samtidigt får feber igen, er det tegn på, at det atter er lukket til, og du må kontakte lægen.

Hvis øreflåddet ophører, temperaturen er normal, og barnet får det alment bedre, er det tegn på, at barnet er ved at blive rask.


Forskellige former for behandling af mellemørebetændelse

Om lægen vælger at give antibiotika, afhænger af, om barnet har feber, smerter, er forkølet og af sygdommens varighed.

Men er det konstateret, hvad barnet fejler, kan du spørge, om det må få lidt smertestillende i form af en stikpille, men giv det aldrig selv uden at have konfereret med lægen.

Øredråber kan også gives mod øresmerterne, mens næsedråber gives for at få slimhinden i det eustakiske rør til at trække sig sammen, således, at der atter kan komme naturligt afløb fra mellemøret.

Dræn i ørerne kan blive nødvendigt, hvis barnet har haft flere gentagne mellemørebetændelser. Det er især børn i alderen 11/2-2 år med gentagne øreproblemer, der får indlagt dræn. Dræn har den ulempe, at det giver et lille ar på trommehinden, men hvis trommehinden selv sprænges flere gange, giver det også ar.

3-4 uger efter en mellemørebetændelse er det altid klogt at få barnet kontrolleret for at sikre, at betændelsen er væk, og der ikke står væske i mellemøret.

Behandling af mellemørebetændelse 

Behandlingen af mellemørebetændelse vil altid afhænge af symptomerne. 

  • Mod smerter bruges paracetamol.
  • Smerter kan også lindres ved at sove med hovedet højt.
  • Punktur af trommehinden er kun nødvendig, hvis der er komplikationer, eller hvis der er behov for at tage prøver af sekretet fra mellemøret.

Behandlingen består i første omgang ofte i at give næsedråber og dernæst kontrollere, om dette hjælper. Er det ikke nok, vælger ørelægen måske at lægge dræn i ørerne. Når drænene lægges i, vil ørelægen samtidigt fjerne sekretet. Drænene falder ud af sig selv efter et stykke tid.

Øret bør altid kontrolleres af lægen 1-2 måneder efter en akut mellemørebetændelse.

Hvad kan man selv gøre mod mellemørebetændelse?

  • Amning styrker spædbørns immunforsvar og kan nedsætte tilbøjeligheden til tidlige mellemørebetændelser
  • Fornuftig påklædning, især varmt fodtøj om vinteren
  • Undgå rygning i hjemmet
  • Skift evt. vuggestue/pasningsordning hvis barnet ofte får tilbagevendende mellemørebetændelser.
  • Vaccination mod pneumokokker yder en vis beskyttelse mod akut mellemørebetændelse

Forebyggelse af mellemørebetændelse

Da mellemørebetændelse og væske i mellemøret næsten altid starter med en forkølelse, gælder det om at forebygge, at barnet bliver forkølet ved at:

  • sørge for god påklædning, især er varme fødder vigtigt.
  • give en sund og alsididig kost.
  • give de anbefalede vitaminer.
  • barnet sover et sted, hvor der ikke er fugt og træk.
  • boligen dagligt bliver luftet godt ud.
  • barnet kommer ud i frisk luft hver dag.
  • barnet får sit søvnbehov dækket.
  • der ikke bliver røget i de rum barnet opholder sig i.
ContentPageId 884
ID 173