Blodets bestanddele

Dato: 18. September 2006

Blodcellerne kan deles op i følgende:

  • Trombocytter (blodplader) dannes i Knoglemarven , og er de mindste celler i blodet, hvor de lever i ca. 10 dage. Trombocytters funktion er at stoppe en blødning i f.eks. et blodkar eller et sår på huden.
  • De hvide blodlegemer (leukocytter) dannes ligeledes i Knoglemarven og er en vigtig del af kroppens immunforsvar. De deltager i en betændelsesreaktion mod infektioner fra bakterier, virus, parasitter og svampe.

De hvide blodlegemer (leukocytter)

De hvide blodlegemer er større og findes i langt færre antal end de røde blodlegemer. Leukocytterne findes i størst omfang i lymfesystemet og andre væv samt i mindre omfang i blodet. De kan inddeles i følgende undergrupper:

Granulocytter

  1. De neutrofile granulocytter.
  2. De eosinofile granulocytter.
  3. De basofile granulocytter.

Lymfocytter

  1. B-lymfocytter.
  2. T-lymfocytter.

Monocytter

Når disse træder ud af blodbanen udvikler de sig til makrofager.

Oversigtstegning af hvide- og røde blodlegemer

De røde blodlegemer (erytrocytter)

De røde blodlegemer (erytrocytter) dannes i Knoglemarven, hvor der dannes 2 millioner i sekundet samtidig med, at der går 2 millioner til grunde i kroppen.

Blandt alle kroppens celler findes der flest erytrocytter, disse udgør ca. 45%, og deres levetid er ca. 120 dage.

De røde blodlegemer indeholder stoffet hæmoglobin, som kan binde ilt. Erytrocytterne transporterer ilt fra lunger ud til vævet, hvor det afgives. Herefter transporterer cellerne kuldioxid fra vævet til lungerne, hvor det udåndes.

ContentPageId 2067
ID 977