Sarkoidose (Morbus Boeck): Sygdom i immunsystemet

Dato: 14. marts 2007

Definition og årsager til sarkoidose

Sarkoidose er en systemisk betændelsessygdom af ukendt årsag, der påvirker hele kroppen. I vævet ses der knudeformede ansamlinger, som skyldes betændelsesprocesser og består af celler fra immunforsvaret.

Sarkoidose er ikke en ondartet sygdom, som kan ramme ethvert organ som f.eks. øjne (regnbuehindebetændelse) og nervesystemet, men i 90% af tilfældene er lungerne også involveret.

Der findes milde tilfælde, som går over af sig selv i løbet af måneder, og der findes sværere tilfælde, hvor der kan udvikles åndedræts- og hjerteproblemer. Ved sidstnævnte udvikles der arvæv i lungerne, og lungernes funktion nedsættes.

Der ses ca. 400 nye tilfælde i Danmark hvert år, og sygdommen er hyppig blandt yngre voksne, ofte kvinder.


Symptomer på sarkoidose

Symptomerne på sarkoidose kan variere efter, hvilke organer der er blevet angrebet. Mellem 30-50 % af patienterne oplever ingen symptomer, hvor sygdommen opdages tilfældigt, f.eks. en rutinemæssig røntgenfotografering af lungerne forud for en operation for en helt anden sygdom.

Ca. 33 % af patienterne får symptomer som feber, træthed eller vægttab, mens lungerne er involveret hos mere end 90 % af patienterne, hvor der også kan være symptomer fra hud, lever, nyrer, øjne, nerver eller hjerte.

Der skelnes mellem akut og kronisk sarkoidose.

Akut sarkoidose

Kronisk sarkoidose

  • Ingen symptomer.
  • Tiltagende åndenød igennem nogle uger, hoste og træthed.
  • Symptomer fra hud, øjne, nerver, lever, nyrer eller hjerte.

På baggrund af røntgenbilledet af lungerne kan sarkoidose inddeles i forskellige stadier.

Hvis der på samme tid, i løbet af nogle uger, kommer hoste og åndenød ofte ledsaget at feber, hududslæt, træthed og ledsmerter, kan det være sarkoidose.

Milde tilfælde

  • Er ofte symptomfrie.
  • Ses med sygdommen erythema nodosum, som giver ømme røde knuder på skinnebenets forside.

Svære tilfælde

  • Tør hoste.
  • Tiltagende åndedrætsproblemer ved fysisk anstrengelse.
  • I få tilfælde kan den nedsatte lungefunktion medføre hjerteproblemer (cor pulmonale) med udtalt åndenød.

Forholdsregler og diagnose

Hvis man har ovennævnte symptomer, bør man opsøge egen læge. Typisk vil man blive videresendt til en røntgenundersøgelse af brystkassen for at komme diagnosen nærmere.

På et røntgenbillede vil sarkoidose ofte vise sig som forstørrede lymfeknuder ved de store bronkier (luftvejsgrene), som forgrener sig ud for enden af luftrøret, men en CT-scanning visualiserer sygdommen bedst. Desuden vil man i få tilfælde kunne se nogle ændringer på blodprøver.

En kikkertundersøgelse gennem luftrørsgrenene (bronkoskopi), hvor man tager en biopsi fra lungevævet vil kunne stille diagnosen i 90% af tilfældene. Har man samtidig erythema nodosum, kan en biopsi fra huden være diagnostisk.


Behandling af sarkoidose

Hvis sarkoidose kun påvirker lungerne, vil sygdommen oftest gå over af sig selv. For de fleste vil det ikke være nødvendigt med nogen behandling af sygdommen.

Giver sygdommen i symptomer, kan man vælge at give medicin i form af tabletter med binyrebarkhormon. Behandlingen har dog en del bivirkninger, hvorfor man nøje vil overveje om det er nødvendigt.

Forløb og komplikationer

Sarkoidose forbundet med erythema nodosum har en god prognose, og forsvinder af selv i løbet af få måneder.

Har sygdomsudviklingen en mere snigende karakter, kan der være tale om et langvarigt forløb.

ContentPageId 1539
ID 599