Snifning - Inhalering af stoffer

Dato: Revideret 5. marts 2018 - første publicering 14. oktober 2003

Stoffer man sniffer kaldes inhalanter (inhale = indånde). Inhalanter er ofte almindelig husholdningsartikler, som bliver misbrugt ved snifning gennem næsen eller "hufning," som er inhalering af dampe gennem munden.

Formålet er at føle sig påvirket eller beruset, hvor nogle begynder at hallucinationere.

Når stofferne indåndes, vil mange føle sig dårligt tilpas og få hovedpine for at opnå rusen, som kan minde om den effekt som alkohol har.

Stofferne ertypisk  billige og lettilgængelige, hvorfor brugerne af inhalanter ofte enten har få penge eller er meget unge - oftest under 16 år.

De mest almindelig inhalationsmetoder

Der er forskellige måder at inhalere dampene på, men uanset hvilken metode, der benyttes er det vanskeligt at styre hvor stor en dosis, man får - hvilket kan gå hårdt ud over de indre organer.

De mest almindelige metoder til inhalering er_

  • At spraye kemikalierne ind i en plasticpose og derefter sniffe eller huffe.
  • At spraye kemikalierne på klude eller servietter for at nedsætte fordampningen og derved give en længere effekt.

Årsagen til inhalanter er populære, og er det især hos de helt unge er:

  • Inhalanter er nemme at få fat i, idet de kan købes hos købmanden eller kiosken
  • Inhalanter er billige
  • Inhalanter er ikke forbudte og kan derfor købes frit uanset alder
  • Inhalanter er en hurtig og nem måde at blive »høj« på. Man lugter ikke af spiritus bagefter. Men er man opmærksom, kan man lugte lim, gas eller fortyndingsmidlet.

Typer af inhalanter

Opløsningsmidler

Industri eller husholdnings opløsningsmidler, inkl. maling og fortyndere. Affedtningsmidler, benzin, limprodukter og acetone.

Derudover anvender nogle kontorartikler som f.eks. retteblæk, speedmarker-fortyndere og kontaktrensere.

Gasser

Gasser som bruges i husholdningen som lightergas (butan og propan) og køleskabsvæsker.

Aerosolgasser som bruges til spraymaling, deodorantspray og tekstil-rensevæsker. Medicinske narkosemidler som lattergas, kloroform, aether og halothan.

Nitritter

Amylnitrit og butylnitrit. Kendes under navnene "poppers" eller "snappers."

Disse kan være farlige for mennesker med hjerteproblemer.

Hvilke bivirkninger er der?

De mest almindelige bivirkninger er hovedpine, dernæst muskelsvaghed, mavepine, besværlige humørsvingninger, aggressivitet, kilden eller følelsesbesvær i fingre og tæer, kvalme, høretab, nedsat koncentration m.fl.

Der kan efter et stykke tid forekomme depressioner, angst og almen sløvhed gennem dagen. Et andet typisk symptom kan være afvisende adfærd med sur og sløv opførsel forbundet med vedvarende træthed og stærke humørsvingninger.

De symptomer man kan kigge efter er: røde vandede øjne, langsom sløret tale, desorientering, klager over hovedpine og kvalme, næseblod eller røde næser ved næseborene, udslæt ved næse og mund, træthed, appetitløshed og duft af kemikalier.


Sundhedsfare ved snifning 

Selvom de forskellige inhalanter er ganske forskellige, har de fællestræk som er, at man bliver hurtig "skæv,"og de er nemme at få fat i på legal vis. Når man har inhaleret dem, så virker de sløvende, og de er overvejende kortvarige i effekttid.

Men derved er de farlige, fordi så vil snifferen tage endnu en gang og gentage flere gange for måske at falde bevidstløs omkuld, med de farer der ligger deri (hjernerystelse, opkastning med kvælning som følge, tabe orienteringen og opføre sig uhensigtsmæssig i trafikken eller andet farefuldt sted).

Ved større koncentrationer af snifningsmidlet kan hjertet svigte eller vejrtrækningen ophøre. Der er beskrevet flere dødsfald ved misbrug af inhalanter. Generelt er inhalanter sundhedsfarlige, idet de kan medføre mange forskellige skader på kroppen.

Dertil er mange af de stoffer, der inhaleres, ofte kræftfremkaldende.

Disse skader er:

  • Høretab, hjerneskader og leverskader kan forekomme ved anvendelse af toluen eller trikloretylen.
  • Nerveskader i arme og ben kan optræde ved anvendelse af hexan eller kvælstofilte.
  • Knoglemarvsskader kan optræde ved anvendelse af benzin.
  • Skader i de røde blodlegemer kan ske ved anvendelse af organiske nitritter (»poppers« m.fl.).

Bruger man inhalanter samtidig med sovemedicin eller alkohol, kan man let blive bevidstløs. Stofferne har en forstærkende effekt på hinanden. Visse unge synes det er sjovt at blive »næsten bevidstløs«, men ofte kender de ikke grænsen, og så går det galt.

Behandlingsmuligheder ved snifning

Det er svært at behandle snifning-misbrug, fordi tilbagefaldsfrekvensen er høj og behandlingen kan være langvarig: typisk 1-2 måneder for afgiftningen, som giver problemer som: muskelkramper, hallucinationer, humørproblemer, kulde/varmegener, rysteture, udtalt sved, kvalme med mere.

Lægemidler må ofte bruges ved afgiftningen for at dæmpe de ubehagelige abstinenssymptomer.


Til forældre: Sådan skal du gøre, hvis dit barn måske sniffer

Først bør man ikke tænke: "mit barn kunne aldrig finde på det," fordi man skal altid reagere på mistanken.

Det er aldrig for tidligt at fortælle sit barn om de farer, der er ved snifning eller misbrug. Er barnet først begyndt at misbruge, er det langt sværere at ændre indstillingen hos barnet, fordi barnet har lært, at det kan være sjovt at sniffe.

Det er ikke ualmindeligt, at det første misbrug sker ved snifning, og det fører derefter andet misbrug med sig efter en periode. Hvis dit barn ændrer opførsel, er ualmindelig sløv og måske lugter af kemikalier, så bør man mistænke, at det kunne være et misbrug af inhalanter.

Man skal ikke forskrække barnet med at fortælle, at det er dødsensfarligt, men prøve at finde ud af, hvorfor det er nødvendigt at sniffe.

Årsagen kunne være skoleproblemer som mobning, ordblindhed, generthed, dårlig selvværd eller kammeratproblemer, eller vennerne der eksperimenterer med stoffer. Forældre bør tage problemet op i skolen og snakke sammen med andre forældre. Det er lettere at løfte problemet sammen med andre.

Man bør aktivere barnet med sport, udflugter, nye kammerater, ny skole, hvis det skulle være problemet, og i det hele taget finde løsninger, der virkelig fjerner barnet fra brugen af inhalanter frem for at moralprædike om farerne. Senere kan man komme ind på, hvilke farer der er, men allerbedst er det så tidligt som muligt - før et misbrug - at fortælle om, hvilke problemer et misbrug medfører.

Vær en god rollemodel for dit barn. Tag afstand fra misbrug og opfør dig ikke fuld foran dine børn. Straf og trusler hjælper ikke. Ved forståelse og hjælpsomhed når man længst. Afviser barnet disse ting, så er man kommet sent ude, og det er langt sværere at korrigere barnet.

Børn, der er misbrugere, hører til hos kommunens Børn og Ungeafdeling, hvor man skal henvende sig for at få råd og hjælp.

ContentPageId 2358
ID 1063