Praktiserende læge (almen medicin)

Forfatter: Redaktionen
Dato: 12. oktober 2017
Praktiserende læge (almen medicin)

Praktiserende læger har et bredt kendskab til alle sygdomsområder. Lægen arbejder i egen klinik og har ofte første kontakt med patienten.

Som praktiserende læge er målet, at have et bredt og indgående kendskab til alle sygdomsområder og ikke mindst være i stand til at vurdere, om der er behov for specialviden. I så fald henviser den praktiserende læge sin patient til en specialist som f.eks. en hudlæge.

Den praktiserende læge arbejder ikke på hospitalet, men har sin egen klinik. Den praktiserende læge er ofte patientens første kontakt med sundhedsvæsenet. Lægens rolle er at rådgive patienten om behandlingen og give oplysninger om brug og dosering af medicin, risici m.v.

Læs også: Læge - Tilskud, klager og erstatning.

Hvad kan behandles ved den alment praktiserende læge?

Ved sygdom vurderer lægen, om det er noget han/hun selv kan behandle, f.eks. kan for højt blodtryk behandles med vejledning om diæt og motion, eller der kan ordineres medicin (f.eks. diuretika). Lægens behandling består således ofte i at udskrive en recept eller i at rådgive patienten.

De mest almindelige sygdomme er bevægeapparatslidelser (især smerter i ryg og skuldre), hjertekarsygdomme og luftvejssymptomer.

Den praktiserende læges arbejde er af forebyggende karakter som f.eks. vaccination af børn og folk, som agter sig udenlands, prævention (f.eks. opsætning af spiral) og ikke mindst oplysning.


Lægeuddannelsen

Uddannelsen som læge strækker sig over mere end 10 år og omfatter følgende dele:

  • Medicinstudiet ved et lægevidenskabeligt fakultet, afsluttet med medicinsk kandidateksamen (cand.med., ca. 6 år)
  • Autorisation som læge
  • Klinisk basisuddannelse (KBU) (tidl. Turnus) obligatorisk tjeneste på skiftende afdelinger samt evt. i alment praktiserende lægepraksis (1 år)
  • Autorisation til selvstændigt virke som læge og herefter ofte nogle års tjeneste for at samle point til at påbegynde en lægelig specialisering

På den kliniske del af lægeuddannelsen, bliver man ansat som reservelæge, mens man efter at have afsluttet det fulde uddannelsesforløb har mulighed for at blive overlæge.

Man opnår autorisation som læge, når man afslutter din cand.med., og kan gennemføre sin kliniske basisuddannelse på skiftende hospitalsafdelinger samt i en almen praktiserende lægepraksis.

En KBU giver autorisation til selvstændigt virke som læge. Herefter skal man arbejde i nogle år for at optjene point, før man kan påbegynde en specialisering.

ContentPageId 900058
ID 11937