Den offentlige rejsesygesikring ved kronisk sygdom og lign.? Artikel

Hvis du lider af en kronisk lidelse eller alvorlig sygdom, inden du skal på ferie og det med rimelighed kan forventes, at sygdommen vil medføre et behov for behandling under udlandsopholdet, så kan du ikke få dækket dine udgifter til behandlingen, når du benytter dig af den offentlige rejsesygesikring.

Hvis du lider af en kronisk lidelse eller alvorlig sygdom, inden du skal på ferie og det med rimelighed kan forventes, at sygdommen vil medføre et behov for behandling under udlandsopholdet, så kan du ikke få dækket dine udgifter til behandlingen, når du benytter dig af den offentlige rejsesygesikring.

Kronisk sygdom og behandlingskrævende sygdom

Lider du af en kronisk lidelse eller er alvorlig syg, bør du derfor i god tid inden rejsen undersøge hos hhv. den offentlige rejsesygesikring eller et privat forsikringsselskab, om du kan få dækket eventuelle behandlingsudgifter ved at få et såkaldt forhåndstilsagn. I denne forbindelse er der en række regler, som du bør forhøre dig nærmere om hos dit forsikringsselskab.

Forhåndstilsagn om dækning ved kronisk sygdom

Viser det sig, at du kan blive forsikret, selvom du er kronisk eller alvorlig syg, kan du få forhåndstilsagnet. Forhåndstilsagnet gives både af den offentlige rejsesygesikring og private rejseforsikringer. Dette forhåndstilsagn ender som regel med et "bindende forhåndstilsagn", der typisk gives skriftligt. Det vil sige, at du er omfattet af den pågældende rejseforsikring, for den specifikke sygdom forhåndstilsagnet drejer sig om.

Udover de lægelige vurderinger, er det også rejsemålet og varigheden, der tages med i vurderingen. De oplysninger du bliver bedt om at give i denne forbindelse er:
  • Dit navn.
  • Adresse og telefonnummer.
  • Cpr-nr.
  • Rejsemål.
  • Afrejse- og hjemkomstdatoer.
Din læge bliver bedt om at give følgende oplysninger om din sygdom:
  • Diagnose.
  • Art og omfang af given behandling.
  • Sygehusindlæggelser i forbindelse med sygdommen eller som komplikation til denne inden for de sidste to måneder før afrejsen fra Danmark.
  • Aktuel medicinsk behandling. Ændringer i medicineringen inden for de sidste måneder før afrejsen fra Danmark.
  • Er der planlagt undersøgelser eller behandling?
Al henvendelse vedrørende rejser i forbindelse med kronisk eller behandlingskrævende sygdom og bindende forhåndstilsagn skal ske til SOS på tlf: 70 10 50 58

Afbestilling af rejsen

Så længe du har behov, eller det kan forventes, at du kan få brug for behandling under rejsen, vil det være mest fornuftigt ikke at bestille rejsen. Er rejsen bestilt, kan det koste dig penge at afbestille den, og det bliver dyrere jo senere du afbestiller. Dette skal også ses i sammenhæng med, at forhåndstilsagnet først kan afgøres indtil få uger før rejsetidspunktet.