Influenza - Betændelse i luftvejene

Forfatter: Læge, Rune Sort
Dato: Revideret 13. februar 2018 - første publicering 28. September 2006
Undgå at blive ramt af influenza

Influenza er en almindelig infektionssygdom, som rammer alle aldersgrupper og køn lige hyppigt. Der findes flere typer influenza, som forårsages af et virus, og nogle ender op med at udvikle sig til en epidemi. Typisk symptom på influenza er høj feber.

En influenza er en betændelsestilstand i luftvejene, som skyldes influenzavirus. Virussen er meget smitsom og smitter bl.a. små dråber fra hoste og nys, men nyere forskning viser, at influenza også kan smitte via luft.

Sygdommen optræder ofte i større udbrud, hvilket betyder at der på et givet tidspunkt findes et stort antal syge i befolkningen.

Disse udbrud forekommer næsten hvert år, og strækker sig over vintermånederne fra december til marts.

Alle kan blive smittet af influenza, men det er særligt ældre over 65 år og andre personer med kronisk sygdom, som har øget risiko for et alvorligt influenza forløb.

Tre typer af influenza

Influenzavirus kan opleves i 3 forskellige former:

  • Influenza A: er den hyppigste influenza med de mest alvorlige symptomer. Findes bl.a. i varianterne H1N1 og H3N2.
  • Influenza B: minder om influenza A, men har mildere symptomer. Findes bl.a. i varianterne Yamagata og Victoria.
  • Influenza C: er sjælden og meget mild. Symptomerne minder mest om en almindelig Forkølelse.

Symptomer på influenza

En influenza påvirker kroppens almentilstand, hvor mange ligger i sengen med hovedpine, ondt i kroppen og en snottet næse. Følgende symptomer kan opstå pga. influenza, de følges ofte af tør hoste og undertiden smerter i brystet.

Hosten medfører senere, at der hostes slim op, og man kan også få Forkølelse.

  • Kulderystelser.
  • Høj feber, op til 40°C.
  • Hoste.
  • Hovedpine.
  • Muskelsmerter (især i de små muskler i bag øjnene).
  • Ledsmerter (ømhed i arme og ben, samt ryggen).
  • Nysen.
  • Ondt i halsen.

Dertil kan nogle opleve symptomer såsom madlede, ondt i maven og opkastning.

Inkubationstiden kan være op til 7 dage, men de fleste vil blive syge inden for de første dage.


Forløb og komplikationer ved influenza

Feberen forsvinder almindeligvis efter 3-5 dage, men den syge føler sig svag og alment dårlig i yderligere et par dage. Komplikationer er sjældne, og man bliver som regel helt rask i løbet af 1-2 uger. Svagheden kan imidlertid holde sig i flere uger.

Den vigtigste komplikation ved influenza er, at infektionen spredes til de nedre luftveje og forårsager akut bronkitis eller lungebetændelse. Sådanne komplikationer er dog ikke almindelige. De kan forekomme hos små børn, ældre, storrygere, diabetikere samt personer, som lider af en kronisk lungesygdom.

Dødsfald forårsaget af influenza er meget sjældne og ses kun hos småbørn, ældre eller svækkede personer.

Forholdsregler ved influenza

Får man influenzasymptomer, bør man blive hjemme og hvile sig, til temperaturen atter er normal.

Man kan tage almindelige smertestillende piller, med paracetamol eller acetylsalicylsyre, for at få feberen til at gå ned. Det er vigtigt at drikke rigeligt med vand.

Hvis feberen ikke forsvinder i løbet af 3-4 dage, eller hvis man rammes af åndedrætsbesvær på trods af, at man hviler, bør man søge læge.

Hvis man er den eneste i ens omgangskreds, som har influenzasymptomer, bør man også søge læge. Et isoleret tilfælde med disse symptomer tyder snarere på en anden sygdom, f.eks. mononukleose eller en svampeinfektion i lungerne.


Behandling af influenza

Influenza kan behandles med såkaldte antivirale lægemidler, som forhindrer virus i at sprede sig i kroppen.

Behandlingen skal dog startes så hurtigt som muligt, efter at symptomerne er begyndt og senest 48 timer efter de første symptomer, hvilket kan være med til at nedsætte sygeperioden med 1-2 dage.

Har man høj feber er det vigtigt at drikke rigeligt væske, men ellers behandles influenza som en almindelig Forkølelse. Behandling kan bl.a. bestå af febernedsættende og smertestillende midler.

Et barn med influenza kan komme tilbage i institution, når almentilstanden er god, og det ikke længere har feber.

Hvis der tilstøder komplikationer såsom bakteriel lungebetændelse giver man derimod antibiotika, og i visse tilfælde kræver det indlæggelse på sygehus.

Forebyggelse af influenza

Man har udviklet vacciner mod visse typer af influenzavirus, og vaccinering benyttes hovedsagelig til at beskytte personer, der som følge af alder eller dårlig almentilstand ville blive ramt særlig hårdt af infektionen.

Influenzavirus udvikler sig hele tiden, hvorfor man er nødt til at udvikle nye vacciner hvert år, da virussen dukker op i forskellige former. Vaccinen anbefales til patienter med kroniske sygdomme, blandt andet kroniske hjerte- eller lungesygdomme, samt pensionister og gravide i 2. og 3. trimester. Personer over 65 år samt kronisk syge kan blive vaccineret gratis hos deres læge.

Hvis du vil undgå at blive smittet - og undgå at smitte andre - skal du:

  • Undgå tæt kontakt med personer, som du ved er syge.
  • Blive hjemme fra arbejde, skole eller lignende, hvis du er syg.
  • Undgå at hoste og nyse i din håndflade. Brug i stedet et engangslommetørklæde eller til nød ærmet.
  • Hyppigt vaske dine hænder med vand og sæbe - især efter at du har hostet, nyst eller pudset næse. Håndsprit (70 % - 85 %) kan også bruges og bør foretrækkes, hvis det er tilgængeligt.
  • Undgå at røre ved dine øjne, din næse eller din mund uden forudgående håndvask. Så nedsætter du risikoen for at blive smittet, selvom du skulle have fået smitte på hænderne.
  • Sørge for at holde fælles ting og overflader rene ved almindelig rengøring.

Læs mere om influenzavaccination her.


Historiske epidemier af influenza

Nye typer influenza udvikles stadigt og spredes verden over af smittebærere, som rejser fra verdensdel til verdensdel. Særligt slemme influenzaepidemier plejer at bliver opkaldt efter deres oprindelsesområde.

Man taler således om asiatisk influenza, Hong Kong-influenza osv. Den Spanske Syge var et eksempel på en ekstremt aggressiv influenza-virus, som hærgede store dele af verden i 1918, med over 50 millioner dødsfald til følge (heraf ca. 14.000 danskere).

ContentPageId 9858
ID 4991