Prostatakræft (Kræft i blærehalskirtlen)

Dato: 21. november 2006

Definition og årsager til prostatakræft

Kræft i blærehalskirtlen (prostata) udvikles typisk fra cellerne i den bagerste del af kirtlen og vokser bagud i retningen mod endetarmen og opad mod blæren.

Her kan kræften forårsage en spærring af urinrøret, således at der opleves vandladningsproblemer.

Kræften kan spredes via lymfesystemet til lymfeknuder langs de store kar i bækken og mave, men kræften kan ligeledes spredes via blodet til knoglerne i bækkenet, lænderyggen, den øverste del af lårbenet og til ribbenene.

Læs også: Kræft i knoglerne.


Hvor hyppig er prostatakræft?

Prostatakræft er den tredje hyppigste kræftform blandt mænd og den hyppigste i urinvejene.

Tilfældene er kraftigt stigende fra 50 til 80 års alderen, og ved obduktioner af mænd over 50 år, som er døde af anden årsag, finder man prostatakræft i 30% af tilfældene. Ved obduktion af mænd, som har fået fjernet dele af prostata pga. Prostatahypertrofi, ses der i 10% af tilfældene prostatakræft.

Der er omtrent 4.464 nye årlige tilfælde af prostatakræft i Danmark, og har igennem de sidste årtier været stærkt stigende.

Symptomer på prostatakræft

I tilfælde af at kræften ikke har spredt sig endnu, kan der enten opleves en symptomløs tilstand eller de samme symptomer, som der ses ved prostatahypertofi:

Irritationssymptomer

  • Hyppige vandladninger med små portioner urin.
  • Natlige vandladninger.
  • Kraftig vandladningstrang.
  • Urge-inkontinens, som er pludselig kraftig indsættende vandladningstrang, hvor man ikke kan nå at komme på toillettet.

Obstruktionssymptomer pga. det sammenpressede urinrør

  • I forbindelse med vandladning kan der være igangsætningsbesvær, hvor man er nødt til at  vente og presse, før man kan lade vandet.
  • Svag strålekraft og efterdryp. Fornemmelse af at blæren ikke tømmes helt.
  • Pludselig indsættende total vandladningsstop.
  • Blod i urinen ses i svære tilfælde.

I tilfælde af at kræften spredes udenfor prostatas bindevævskapsel, kan der ses

  • Smerter i perineum (området mellem symfysen, halebenet og siddeknuderne) pga. indvækst i nerver.
  • Forstørrede lymfeknuder pga. metastaser vil forårsage lymfeødem (væskeophobning) i benene og komprimere urinlederne fra nyrerne, således at der sker en udvidelse af nyrebækkenet. Dette vil vise sig som smerter i siden af ryggen.
  • Ved metastaser til knoglerne vil der opleves knoglesmerter og evt. spontane brud på knoglerne specielt i lænderyggen og den øverste del af lårbenet.
  • Hvis canceren har spredt sig til knoglemarven , kan der ses nedsat produktion af celler, som dannes i Knoglemarven. Dette vil opleves som træthed, vægttab og blodmangel.

Forholdsregler og diagnose

Oplever man ovenstående symptomer, skal man søge egen læge, som vil starte med at tage en blodprøve.

Der undersøges for blodmangel, nyrefunktionen samt for specifikke stoffer, som er karakteriske for prostatakræft. Det drejer sig om prostataspecifikt antigen (PSA) og basisk fosfatase.

Ligeledes vil lægen undersøge prostatas form og størrelse med en behandsket finger gennem endtarmsåbningen.

Er der mistanke om prostatacancer, sendes man videre til en specialistafdeling (urologisk afd.), hvor der vil blive foretaget en ultralydsscanning af prostata gennem endetarmsåbningen for at vurdere hhv. størrelsen, udbredelsen og formen.

Samtidig kan der tages ultralydsvejledte biopsier af prostata, som vil blive undersøgt i mikroskop for at se, hvilke celletyper det drejer sig om.

Der vil også blive foretaget en række billedundersøgleser for at komme diagnosen nærmere.

Der laves en kontrastundersøglese (røngtenbilleder med indgift af kontrastvæske) af nyre og urinveje for at se på udvidelser af nyrebækkenet og urinlederne.

Der vil blive foretaget en knogle-scintigrafi (undersøger for knogletæthed) samt røntgenbilleder af smerteprægede knogler. Forstørrede lymfeknuder kan visualiseres ved CT- eller MR scanning  af maven.

Diagnosen stilles ved forhøjet PSA og vha. ultralydsscanning inkl. biopsier samt knoglescintigrafi.

Behandling af prostatakræft

Det er ikke al prostatakræft, det er nødvendigt at behandle. Hvis man får konstateret en lille og/eller godartet form for prostatakræft, er det almindeligt ikke at blive behandlet.

Behandling af prostatakræft består som regel af operation, strålebehandling og medicinsk behandling. Ofte styres behandlingen både af urinvejskirurger (urologer) og kræftlæger (onkologer), der står for strålebehandling og kemoterapi.

Ved svære vandladningsproblemer kan der foretages en delvis fjernelse af prostata gennem urinrøret. Har kræften ikke spredt sig, kan man overveje at fjerne hele prostata hos yngre mænd.

Ligeledes kan man forsøge strålebehandling på 2 måder:

  1. Ekstern stråling
  2. Ultralydsvejledt ved at indsætte nogle radioaktive nåle i prostata

Ved sidstnævnte kan der ses bivirkninger i form af stråleskade på endetarm og blære.

Hvis kræften har spredt sig, kan man benytte hormonbehandling, der blokerer dannelsen af mandlige kønshormoner, og dette kan gøres medicinsk eller kirurgisk. Kirurgisk kan man fjerne begge testikler.

Hormonbehandlingen har god effekt på knoglesmerter og lokal vækst i prostata de første 2 år, hvorefter man vil opleve en forværring i sygdommen.


Forløb og komplikationer

Prognosen afhænger af, hvor meget kræften har spredt sig, og er den lokaliseret til prostata, er prognosen rimelig god. Derimod er der en dårlig prognose, hvis kræften har spredt sig til f.eks knogler og lymfeknuder.

Komplikationerne i forbindelse med prostatakræft kan ses som vandladningsproblemer, transfusionskrævende blodmangel, spontane brud på knogler og lammelser i benene pga. af sammenfald i ryghvirvlerne.

Komplikationer ved hormonbehandlingen kan være hedeture og impotens.

ContentPageId 1750
ID 801