Lusekur - Behandling af lus med lusemiddel

Dato: Revideret 23. august 2017 - første publicering 11. august 2010
lus behandlet med silikone

En lusekur med lusemiddel skal altid foretages meget omhyggeligt. Afslut altid med at kæmme håret, for at sikre at lusene er væk.

ContentPageId 42708
ID 6304

Behandling med lusemidler

Der findes forskellige lusemidler på markedet, som kan fjerne hovedlus (lus i hovedbunden og håret). Flere bygger på planteolier eller silikoneolier. Disse lusemidlerne er ikke lægemidler, med hører ind under medicinsk udstyr og skal have et CE mærke, for at være godkendt i Danmark. Nogle midler er veldokumenterede og andre er ikke.

Grundprincippet i disse produkter er at indkapsle lusene og dække deres åndehuller til, så de ikke er i stand til at udskille overskydende vand fra blodsugningen. Tarmen ødelægges, så lusene dør.

Billedet i artiklen viser en hovedlus, der er behandlet med et silikoneprodukt.


Genbehandling

Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Skadedyrslaboratoriet anbefaler, at man altid genbehandler efter 8 dage. Dog er der enkelte produkter hvor genbehandling ikke er nødvendigt. Spørg på apoteket for yderligere rådgivning.

Skift lusemiddel hvis lusene ikke dør

Hvis man ikke har haft god effekt af ét middel bør du prøve med et andet. Men det er vigtigt, at man gør det klart for sig selv, om man har udført behandlingen meget nøjagtigt, ellers virker en lusekur ikke optimalt.

I forbindelse med en behandling frarådes brug af balsam både før og efter, for at det aktive stof ikke bliver uvirksomt.


Efter behandling er slut

Efter behandlingen, uanset hvilken man vælger, anbefales det altid at kæmme barnet fortsat de kommende uger.

Man kan godt blive smittet igen, det er desværre ikke sådan, at man er blevet immuniseret, når man har været ramt én gang. Desuden er det nogle gange sådan, at det ofte er det samme barn, som bliver ramt igen og igen.

Denne artikel er opdateret af Redaktionen den 23. august 2017.