Fakta om rygning - Afhængighed og skadevirkninger

Dato: Revideret 6. december 2017 - første publicering 15. december 2004
rygning

Nikotin er bare ét af ca. 7000 kemiske stoffer, der findes i tobaksrøg - og hvert år koster rygning op mod 14.000 danskere livet. Rygning har mange skadelige virkninger, der er med til at forringe livskvaliteten hos mange.

Kræftens Bekæmpelse har i mange år undersøgt danskernes rygevaner, og de mange konsekvenser, som rygning medfører.

  • Hvert år dør ca. 14.000 danskere på grund af rygning - det svarer til hver 4. dødsfald i Danmark.
  • Tobaksrøg indeholder 7.000 forskellige kemiske stoffer, hvoraf mindst 70 er kræftfremkaldende.
  • Ca. 60 % af rygere har et ønske om at stoppe.
  • Ca. 26 % af unge i alderen 16-20 år ryger enten dagligt eller lejlighedsvist.
  • 85 % af tilfælde af rygerlunger (KOL) skyldes rygning.
  • Rygning er årsagen til ca. 85 % mænd, og 80 % kvinder får lungekræft.
  • Opmod hver 3. kræftdødsfald skyldes rygning.
  • 20 cigaretter om dagen giver 3-5 gange større risiko for hjerteanfald.
  • Læs mere om fakta og statistik på liv.dk.

Læs også: Hvor hurtigt kan man se forbedringer i helbredet efter rygestop?

Hvad er rygning?

Når man ryger indtages tobakken ved inhalation gennem cigaret, pibe, cigarer, cerutter eller vandpibe. 

I Danmark er cigaretterne mest udbredt. I 2015 blev der således solgt 5,8 milliarder cigaretter i Danmark. Det svarer til, at hver dansker røg 1.014 cigaretter i gennemsnit i mod blot 994 i 2014.

Rygningens skadelige virkninger

Nogle af de mest synlige tegn på rygning er gulfarvning af negle og tænder, samt en stærk lugt af røg, der har tendens til at sætte sig i alt. 

Rygning har en lang række konsekvenser, som kan vise sig både på den korte- og den lange bane.

Læs også: Sådan kommer du i gang med dit rygestop.

Rygningens skadelige virkninger

Rygning skader kroppen fra dag ét, og mange rygere oplever også, at de oftere bliver syge end ikke rygere. Dertil har rygere en tendens til oftere at få almindelige infektioner.

Rygning kan på kort tid have indvirkning på:

  • Irritation og forsnævring af luftvejene.
  • Dårlig ånde og øget slimproduktion.
  • Hoste og hovedpine.
  • Kløe i halsen og hæshed.
  • Ødelæggelse af lungernes naturlige renselsesproces.
  • Tandkødsbetændelse og paradontose.
  • Hurtig ældning af huden.
  • Dårlig sårheling.
  • Forringelse af smags- og lugtesans.
  • Dårligere kondition.
  • Impotens.
  • Lav frugtbarhed.

Læs også: Forebyggelse af åreforkalkning.

Sygdomme forårsaget af rygning

Man kan få mere end bare lungekræft af rygning, da de skadelige stoffer i rygning transporteres rundt i hele kroppen.

Læs også: Det gør rygning ved dit hjerte.

Det betyder, at rygning kan være med til at forårsage følgende sygdomme:

Læs også: Rygning øger risiko for livmoderhalskræft.

Hvad er nikotin?

Nikotin er i sin rene form en farveløs, flydende, giftigt alkaloid, der kemisk set er i familie med koffein.

Nikotin er både opkvikkende og vanedannende, men den primære årsag til regelmæssig rygning er behovet for at få tilfredstillet hjernens trang til at få dækket det nikotinbehov, som den er blevet tilvænnet.

Nikotin er vanedannende

Når røgen indhaleres bliver nikotinen ført dybt ned i lungerne, hvor den absorberes til blodomløbet og videre til hjerte og hjerne. Cirka 90 % af nikotinen optages og når til hjernen i løbet af 10 sekunder, det er bl.a. derfor at stoffet er så vanedannende.

Pibe og cigarrygere har det noget anderledes, idet de ikke behøver at indhalere for at optage nikotinen, da dette kan ske gennem slimhinderne i mund og hals, fordi denne type røg i sin karakter er mere basisk (høj pH værdi) end den noget surere cigaretrøg, der bedst optages i blodet via lungerne (lav pH værdi).

Nervecellerne vil have mere nikotin

Nikotinen forstyrrer strømmen af informationer mellem nervecellerne, og påvirker samtidig store dele af kroppen:

  • Hjertet.
  • Blodårene.
  • Hormonsystemet.
  • Forbrændingen.
  • Forstyrrer strømmen af information mellem nervecellerne.

I takt med at nervecellerne vænner sig til nikotinen vil rygere øge antallet af cigaretter per dag for at opnå den ønskede effekt.

Efter en tid udvikler rygeren en øget tolerance overfor stoffet. I sidste "fase" har rygeren opnået et vist nikotinbehov, og vil fortsætte med at ryge nok til at dette niveau dækkes.

Nikotinens skadelige virkninger

Nikotin nedbrydes og udskilles hele tiden, så koncentrationen af nikotin i blodet er både afhængig af optagelse fra lungerne, nedbrydning og udskillelse. Nikotinens halveringstid (dvs. den tid, det tager at nedbryde halvdelen af nikotinindholdet i kroppen), er ca. 2 timer.

Nedbrydningen sker i leveren, og i mindre grad i lungerne ved at nikotinen omdannes til kotinin og nikotin-l-N-oxid, som udskilles i nyrerne og videre gennem urinen.

Urinens indhold af kotinin anvendes ofte som mål for et menneskes udsættelse for tobaksrøg, herunder passiv rygning. 10-15 % af nikotinen udskilles desuden uomdannet i urinen.

Læs også: Passiv rygning og helbredsmæssige konsekvenser.

Rygning er mere end en kemisk afhængighed

Rygning er mere end bare en afhængighed. Rygning er lige så meget en vane, og en måde at omgås andre på. Du kender det måske fra dit eget liv - du tænder en cigaret for at stresse af, eller følger med "ryge-gruppen" udenfor for at få en kort pause og en snak.

Læs også: Sådan takler du rygestop abstinenser.

Mange mener således, at de sociale faktorer, der gør sig gældende ved den sociale adfærd omkring rygning, er lige så vigtige elementer som den kemiske afhængighed.

Man kan derfor både tale om en fysisk og psykisk afhængig af rygning, og rygere må derfor oftest være parate til at overkomme begge disse afhængighedsformer eller barrierer, når ønsket er at holde op.

Læs også: Rygestop? - Find information og gode råd her.

ContentPageId 9297
ID 4832