Diagnostisk radiologi kategori

Radiologi omfatter alle aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder samt de aspekter af interventionel radiologi og invasiv terapi.

Radiologi kommer af det latinske ord radius som betyder "stråle."

Radiologi er det medicinske speciale som tidligere kaldtes "røntgen." Navneændringen skete på baggrund af en udvidelse af specialet, da det indbefatter diagnostiske og terapeutiske tiltag, men også fordi der anvendes adskillige andre billeddannende teknikker end røntgenstråler.

Radiologi var indtil midten af 1960'erne læren om al medicinsk anvendelse af ioniserende stråling, herunder røntgenundersøgelse, strålebehandling og nuklearmedicin. I dag beskæftiger en radiolog sig udelukkende med medicinsk billeddiagnostik vha. røntgenundersøgelse, ultralydundersøgelse og MR-undersøgelse (diagnostisk radiologi) og med behandlingsmæssige indgreb under direkte vejledning af disse undersøgelsesmetoder.

Radiologens uddannelse

Uddannelsen til radiolog hører under speciallæge uddannelsen. En radiolog er en uddannet læge, der der har specialiseret sig inden for billeddiagnostik.

  • Medicinstudiet på universitetet (bachelor og kandidat) - 6 år
  • Klinisk basisuddannelse (KBU - før kendt som turnus) - 1 år
  • Introduktionsstilling inden for et speciale ud af 25 anerkendte specialer - 1 år
  • Hoveduddannelsesstilling inden for det valgte speciale - 4 til 5 år

Uddannelsen tager ca. 12 år at gennemføre. Radiologen kan altså både arbejde på hospital eller have sin egen klinik.

Hvad kan behandles hos en radiolog?

Radiologens opgave er at se/finde ting som man ikke kan se med det blotte øje. På hospitalet eller hos egen læge mistænkes f.eks. en eller flere sygdomme. Dette ønskes be- eller afkræftet, og derfor sendes patienten videre til radiologen. Radiologen foretager de relevante undersøgelser -CT-scanning, almindelig røntgenundersøgelse (evt. med indsprøjtning af kontrast) osv. Radiologens diagnose sendes tilbage til den læge, der har med patienten at gøre, som så foretager den endelige konklusion, meddeler den til patienten og ikke mindst igangsætter en eventuel behandling.

Radiologen udfører bl.a. røntgenundersøgelser, der kan udføres på hele kroppen, og som ofte benyttes i kombination med andre undersøgelser til at afkræfte eller bekræfte en diagnose.

Røntgenundersøgelser bruges oftest til undersøgelse af rygsøjlen, kraniet, brystkassen og andre dele af skelettet. I mange tilfælde, hvor man tidligere brugte røntgenundersøgelser, vælger man i dag CT-scanning , der laver serier af snitbilleder.

Hvordan foregår en behandling hos en radiolog?

For at der kan foretages en undersøgelse eller behandling på en Radiologisk Afdeling, skal der foreligge en henvisning fra patientens egen læge, hvori problemet beskrives samt opfordrer til en undersøgelse.

Henvisningen bliver i Radiologisk Afdeling gennemset af en speciallæge i radiologi (radiolog), der afgør, hvordan undersøgelsen skal udføres. Der vil herefter blive tilsendt en tid for undersøgelse evt. med oplysninger om forberedelser, der skal medvirke til undersøgelsen. Flere undersøgelser kræver, at man er fastende, dette for at sikre, at mavesækken er tom, og dermed ikke forstyrrer og forringer de billeder, der fremstilles.

Når undersøgelsen er gennemført, vil de fremstillede billeder blive set og godkendt af en radiolog. Billederne, der er fremstillet under undersøgelsen, vil derefter blive gennemset af en radiolog med specielt kendskab til netop denne type undersøgelse som påkræves.

Undersøgelsen vil herefter blive beskrevet, og svaret vil blive fremsendt elektronisk til den afdeling, hvor patienten er indlagt eller blive sendt som elektronisk post til patientens praktiserende læge.