Pulsuret afslører hvor hårdt dit hjerte arbejder Artikel

Pulsuret kan sammenlignes med en omdrejningstæller, der afslører, hvor hårdt du træner. Når du cykler, løber, ror, sjipper, svømmer eller kører en tur på rulleskøjter, øger du pulsen, Du træner dit kredsløb ved at dyrke motion, hvor iltoptagelsen og dermed hjertets pumpeevne spiller en afgørende rolle.


Kilde: Aktiv Træning

Med et pulsur på armen får du let og direkte adgang til en masse brugbare informationer om din krop og din
træning. Pulsuret kan sammenlignes med en omdrejningstæller, der afslører, hvor hårdt du træner.

Jo hurtigere du eksempelvis løber eller cykler, desto mere ilt skal der til for at dække især benenes behov for energi. Derfor øges den såkaldte hjertefrekvens – altså antallet af hjerteslagi minuttet. Hver gang hjertet trækker sig sammen og presser blodet videre i systemet, fremkalder det en lille elektrisk impuls, der bliver registreret af dit pulsurs receptorer. Derved registreres antallet af hjerteslag pr. minut, og da frekvensen stiger med belastningen, er pulsmålingen et udtryk for hjertets arbejdsindsats og dermed for, hvor hårdt du træner.

Pulstræning er et andet ord for intelligent kredsløbstræning. Du træner dit kredsløb ved at dyrke motion, hvor iltoptagelsen og dermed hjertets pumpeevne spiller en afgørende rolle.
Når du cykler, løber, ror, sjipper, svømmer eller kører en tur på rulleskøjter, øger du pulsen og holder den oppe på det højere niveau i relativt lang tid. Det er godt for sundheden og for din kondition.

I pulsuret har du det perfekte værktøj til at styre din træning, så pulsen stiger tilpas meget til at få det optimale ud af hver eneste træningsdag.