Definition og årsager
En graviditet er ikke altid ønsket, eller der kan være forhold omkring graviditeten, som f.eks. misdannelser hos fosteret, der gør, at kvinden ikke ønsker at fuldføre graviditeten. I sådanne tilfælde kan kvinden vælge at få foretaget en abort.
I Danmark kan man indtil udgangen af 12. graviditetsuge få foretaget en abort, uanset hvad årsagen til dette måtte være. Efter udgangen af 12. uge kan der stadig foretages provokeret abort, men ikke på kvindens ønske alene.
Hvis der er tale om akutte tilstande hos kvinden, der gør, at hun kan miste livet, kan en læge beslutte at foretage abort, såfremt det øger kvindens chancer for overlevelse. Dette kaldes lægelig indikation.
Derudover kan der være tale om eksempelvis sociale omstændigheder, der gør, at kvinden ikke kan tage vare på sit barn, genetiske defekter hos fosteret, eller etiske problemstillinger (som f.eks. voldtægt) der gør, at svangerskabet ønskes afbrudt. I sådanne tilfælde skal der søges speciel tilladelse.
Hvis der er tale om akutte tilstande hos kvinden, der gør, at hun kan miste livet, kan en læge beslutte at foretage abort, såfremt det øger kvindens chancer for overlevelse. Dette kaldes lægelig indikation.
Derudover kan der være tale om eksempelvis sociale omstændigheder, der gør, at kvinden ikke kan tage vare på sit barn, genetiske defekter hos fosteret, eller etiske problemstillinger (som f.eks. voldtægt) der gør, at svangerskabet ønskes afbrudt. I sådanne tilfælde skal der søges speciel tilladelse.
Der findes to strategier til provokeret abort: Medicinsk og kirurgisk.
Medicinsk og kirurgisk abort
Ved provokeret abort af fostre på op til 9 uger kan den medicinske abort bestå af indtagelse af et præparat, der modvirker et af de hormoner, som opretholder graviditeten. Dette kan forårsage en blødning. Ca. to døgn efter gives en stikpille til opsætning i skeden, der får livmoderen til at trække sig sammen, således at den tømmer sig.
Fostre op til 12 uger kan fjernes kirurgisk. Her bliver kvinden bedøvet. Proceduren kan enten udføres ved at embryonet suges ud, eller man kan udvide livmoderhalsen og efterfølgende skrabe fosteret ud.
Efter 12. uge anvender man også medicinsk abort. Strategien er den samme som ved ovenstående beskrevede metode, omend man anvender større doser af vefremkaldende stoffer, evt. suppleret med en syntetisk udgave af et hormon, der normalt fremkalder veer.
Efter 12. uge anvender man også medicinsk abort. Strategien er den samme som ved ovenstående beskrevede metode, omend man anvender større doser af vefremkaldende stoffer, evt. suppleret med en syntetisk udgave af et hormon, der normalt fremkalder veer.
Komplikationer til provokeret abort
Ligesom ved andre kirurgiske indgreb er der ved kirurgisk abort risiko for komplikationer. Disse omfatter skade på livmoderen, idet instrumenterne kan gå igennem livmodervæggen, samt risiko for både blødning og infektion.
Rhesus-negative kvinder skal have anti-rhesus D for at undgå rhesusimmunisering og efterfølgende komplikationer, hvis hun bærer et rhesus-positivt barn.