5 årsager til hoftesmerter for kvinder nyhed

Ondt i hoften kan blandt andet skyldes slid og overanstrengelse.

Har du ondt i hoften? Som med andre slags kroniske smerter, har kvinder tendens til at opleve det oftere end mænd. Smerter i hoften kan have flere årsager. Det er vigtigt at fastslå den rigtige årsag, for at kunne få den bedste behandling.

Er det i rent faktisk hoften?

Når du fortæller din læge, at din hofte gør ondt, skal lægen først slå fast, om det i virkeligheden er hoften, er er kilden til smerten. Kvinder siger nogle gange, at de har ondt i hoften. I virkeligheden kan det også betyde, at det er det øverste af deres lår eller balle eller nederst på lænden, der gør ondt. Det siger Stephanie Siegrist, speciallæge i ortopædisk kirugy til Everyday Healt.

Hoftesmerter kan oftest mærkes i lysken eller uden på hoften, direkte over hofteledet.

Læs også: Iskias

Når kvindelige patienter henvender sig til Stephanie Siegrist med ondt i hoften, tager hun altid patientens alder, kropsbygning og aktivitetsniveau med i sine overvejelser.

Der er nemlig forskel på, om patienten er en slank 20-årig løber, eller en overvægtig 80-årig kvinde med en stillesiddende hverdag.

Årsager til hoftesmerter for kvinder

Blandt de mest almindelige årsager til smerter i hoften er følgende:

1. Leddegigt og slidgigt i hoften

Kronisk hoftesmerter hos kvinder skyldes ofte leddegigt, især slidgigt. Det rammer mange, når de kommer op i årene, fordi kroppen slides – og det rammer også hofteleddet. Smerter fra leddegigt kan oftest mærkes forrest på låret eller i lysken. Det sker, fordi leddet bliver stift eller hæver op.

Slidgigt i hoften skyldes at brusk i hoften er ødelagt på grund af slidforandringer. Når brusk i hofteleddet er slidt, øges gnidningen på knoglen hvorefter der kan opstå smerter og føre til forkalkning, nedsat bevægelighed og stive led.

Alder er oftest den største grund til slidgigt i hoften, men det kan også skyldes faktorer som: Overvægt, arvelighed, tidligere brud og betændelser i hoften.

Det kan være vanskeligt at komme smerter i forbindelse med slidgigt til livs. Dog anbefales det at om muligt at tabe sig, hvis man er overvægtig og dermed mindkse belastningen af hoften.

2. Lårhalsbrud

Frakturer på hoften – også kendt som hoftebrud eller lårhalsbrud – er almindeligt blandt ældre kvinder. Især de med knogleskørhed (Osteoporose). Symptomerne på lårhalsbrud er blandt andet smerte, når du strækker, løfter eller står på dit ben. Nogle gange drejer foden også, så tæerne stikker udaf.

Lårhalsbrud ses oftest i forbindelse med en ældre person er faldet og har smerter i hoften. Efter et lårhalsbrud kan personen måske stadigvæk komme op og stå og symptomerne kan virke begrænsede, hvorfor det er vigtigt for en ældre person at blive undersøgt efter et fald.

Behandlingen af et brud i hoften kræver i de fleste tilfælde en operation. Denne operation skal sikre at få sat bruddet fast. Efter operationen er det vigtigt at fokusere på genoptræningen og holde sig aktiv. Hvis en ældre person ikke er aktiv efter operationen øges risikoen for blodpropper.

For at undgå brud i hodten kan det være en god ide at dyrke regelmæssig motion og, særligt for kvinder, få det rette daglige indtag af calcium og D-vitamin.

3. Senebetændelse eller slimsækbetændelse

Mange af senerne omkring hoften, hæfter musklerne til leddet. Der kan nemt gå betændelse i senerne, hvis de bliver overanstrengt. En af de mest almindelige årsager til senebetændelse i hoften er løberknæ – en inflammation i knæet

4. Brok

Brok i området omkring lysken og låret – også kaldet sportsbrok - kan føles som ondt i det forreste af hoften, men kan også mærkes som smerter i lysken. Gravide kvinder er også meget modtagelige over for brok i lysken, fordi der er ekstra pres på deres underliv.

Læs også: Brug lænden - rigtigt

5. Gynækologiske problemer

Hoftesmerter for kvinder kan skyldes ubalancer i underlivet. Endometriose, altså livmoderslimhindelignende væv, der vokser uden for livmoderen, kan give ondt i underlivet. Det kan opleves som hoftesmerter.

6. Rygproblemer

Smerter fra ryggen kan mærkes i ballerne og hoften. Iskiasnerven kan give smerter, der starter i det nederste af ryggen og bevæger sig ned til ballerne og benene.

Kom smerter i hoften til livs

Smerter i hoften behandles afhængigt af diagnosen. Smerte, der skyldes overanstrengelse eller sport, skal behandles med hvile og antiinflammatorisk håndkøbsmedicin. Det er vigtigt at huske at strække ud og bruge det nødvendige udstyr, hvis man vil forebygge den slags smerter.

Nogle slags ondt i hoften, for eksempel frakturer og brok, kræver nogle gange en operation. Hvis dine hoftesmerter bliver ved, skal du ringe til din læge, så I kan finde en behandling.

Læs også: Hæmorider eller Hvornår er et barn renligt?