9 risikofaktorer til at udvikle tidlig demens
Forskere fra Umeå universitet har identificeret 9 risikofaktorer, som har indflydelse på 68 procent af de patienter, som udvikler demens før de fylder 65 år, også kaldet Young-onset dementia (YOD), det skriver forskning.no
Forskerne har fulgt svenske mænd, som var indkaldt til værnepligt i perioden 1969 til 1980, næsten en halv million mænd er blevet fulgt. Af disse udviklede 487 personer demens i en ung alder, med en gennemsnitsalder på 54 år.
Læs også: Demens - symptomer og årsager
Alkohol øger risiko for tidlig demens 5 gange
Af de 9 risikofaktorer forskerne fandt, var alkohol den største risikofaktor for at udvikle tidlig demens. Alkoholforgiftning ( mild til kraftig beruselse) øgede risikoen næsten fem gange
Læs også: Fedme hos midaldrende øger risikoen for demens
At blive ramt af et slagtilfælde eller at tage antipsykotiske lægemidler øgede risikoen næsten 3 gange, mens depression eller at have en far med demens næsten fordoblede risikoen.
- Undersøgelsen viser, at disse indbyrdes uafhængige risikofaktorer er meget centrale for udviklingen af tidlig demens hos mænd - kommenterer projektleder Peter Nordström ifølge forsning.no i en pressemeddelelse, og fortsætter
- Men samtidig med at de forskellige risikofaktorer forstærker hinanden, så er det muligt at påvirke mange af dem. Da de fleste af risikofaktorerne kan påvises i en ung alder, er der mulighed for at forebygge udviklingen af sygdommen.
Læs hele artiklen på forskning.no her
Se abstrakt af afhandlingen her: Peter Nordström m.fl: Risk Factors in Late Adolescence for Young-Onset Dementia in Men: A Nationwide Cohort Study, JAMA Internal Medicine, august 2013