Mere testosteron
Forskerne undersøgte niveauet af BPA i urinen fra 715 italienske forsøgspersoner. BPA-mængden blev derefter sammenholdt med koncentrationen af forskellige hormoner i forsøgspersonernes blod.
Undersøgelsen fandt en sammenhæng mellem høje BPA niveauer og hormonelle forandringer hos forsøgspersonerne. Mænd med høje niveauer af BPA i urinen, havde også højere niveauer af testosteron i blodet, - sammenlignet med mænd med lave niveauer af BPA. Det antyder - men beviser ikke - at et højt BPA niveau i blodet giver mere testosteron og dermed hormonelle forandringer.
Det kan du selv gøre
Hvis du ønsker at være ekstra forsigtig og nedsætte din udsættelse for BPA, kan du:
- Undgå plast til fødevarer og sutteflasker som er lavet af polycarbonat. Når denne plasttype bliver slidt, frigives BPA.
- Vælge fødevarer på glas frem for dåse. Nogle dåser er på indersiden lakeret med epoxylak, som kan indeholde BPA. Vær dog opmærksom på at også låg til glas kan indeholde BPA.
- Lade være med at putte kasseboner i munden. Nogle boner er nemlig behandlet med BPA. Det er også en god idé at vaske hænder, efter du har håndteret kvitteringer og at undgå, at børn får fingrene i dem.