Danskerne skal screenes for diabetes nyhed

Til foråret begynder regionerne at screene borgerne i 10 kommuner for uopdaget type 2-diabetes eller forstadier til sygdommen, lover regionernes formand, Bent Hansen.

Type 2 diabetes en økonomisk bombe

Type to diabetes er på vej til at blive en af de største trusler mod økonomien i sundhedsvæsenet. derfor lover formanden for Danske Regioner Bent Hansen at man hurtigst mulig går i gang med et screeningsforsøg, for at finde frem til de mange danskere med uopdaget type 2 diabetes. Løftet kom efter diabetesforeningens konference Diabetestinget 2010

- Vi skubber et kæmpe problem af store helbredsmæssige konsekvenser – og med uoverskuelige økonomiske konsekvenser – hvis vi ikke handler nu. Regioner, kommuner og praksissektoren skal nu sætte sig sammen og definere rammerne for et forpligtende samarbejde, som betyder, at vi i foråret 2011 kan gå i gang med at afprøve en forsøgsmodel med screening for diabetes, siger Bent Hansen til Dagens Medicin

Ebeltoft projekt som model

Ebeltoft kommune har kørt et projekt med forebyggende helbredsundersøgelser blandt 30- 50 årige og det er resultaterne derfra, som nu får Formand Bent Hansen til at melde så klart ud.
Ebeltoft projektet viste blandt andet at screening på længere sigt kan være udgiftsneutral.