Trygfonden har i en længere årrække haft et korps med besøgshunde, som tager rundt på plejehjem og ældreboliger med et mål om at sprede glæde - og det ser ud til at virke. Der er stor efterspørgsel efter besøgshundene på institutioner over hele landet, og korpset består i dag af over 700 hunde.
Det er ikke kun hos ældre, at hunde har en gavnlig effekt på det mentale helbred, men hos folk i alle aldre. I denne artikel kan du læse om en række af hundes gavnlige effekter for det mentale helbred.
Hunde kan bekæmpe stress
Hunde kan mindske stress på grund af deres beroligende effekt og adfærd. Et studie fra the University of British Columbia viste i 2018, at samvær med hunde mindskede stress, øgede den daglige glæde og gav mere energi hos universitetsstuderende. I studiet fik 246 studerende mulighed for at lave drop-in besøg hos hunde og fik mulighed for at kæle dem i løbet af dagen. Resultatet af studiet viste et markant lavere stressniveau hos de studerende efter deres besøg hos hundene.
Læs også: Stress - Når kroppen går i alarmberedskab
Tidligere studier har antaget, at kvinder havde en større positiv effekt fra sådanne hundebesøg, men studiet fra the University of British Columbia viste at de positive resultater var lige fordelt mellem begge køn.
Grunden til at stressniveauet nedsættes ved samvær med hunde, er blandt andet, at kroppens koncentration af hormonet oxytocin stiger i hundes selskab. Oxytocin nedsætter både kroppens blodtryk og hjerterytme, hvilket resulterer i et lavere stressniveau. Af denne grund virker hunde for mange mennesker beroligende at være sammen med.
Depression
Mange oplever desuden, at et kæledyr kan virke som en støtte og som et hjælpemiddel mod depression. Dette skyldes en række forskellige faktorer eksempelvis, at hunde giver en fast rutine, hvilket kan medvirke til at få hverdagen til at give mere mening. En anden væsentlig faktor er også, at et kæledyr kan give en vis rolighed, som det også blev vist i studiet fra the University of British Columbia. Roligheden kan blandt andet gøre det nemmere at skabe et overblik over hverdagen samt give mere overskud til at foretage sig flere ting.
Mindre ensomhed med en hunde
Ensomhed er, ligesom depression, desværre en del af mange danskeres liv. Man siger, at hunde er menneskets bedste ven, hvilket i mange tilfælde kan vise sig at være sandt. En hund kan virke som en fast støtte i ensomme tider. Mange vil mene, at en hund kan give samme støtte som et menneske. Derudover kan hunde også være et godt værktøj til at møde nye mennesker i forskellige foreninger og når man bare går en tur, da hunde kan give mulighed for at opbygge fælles interesser med andre mennesker.
Følgende del af artiklen indeholder annoncørbetalt indhold Gør din hund glad med et tørredækken fra SiccaroLigesom at mennesker har brug for kærlighed, har hunde også brug for kærlighed og omsorg. Det er en god ide at give sin hund gode forhold og holde den sund, da det vil gavne hundens mentale samt fysiske helbred. En sund hund er gladere og nemmere at have med at gøre, hvilket giver bedre muligheder for at hunden har en positiv helbredsmæssig effekt på sin ejer. Et godt tørredækken kan gøre både hundens samt ejerens liv nemmere. Tørredækkene fra Siccaro er lavet af et af verdens mest absorberende materialer og kan tørre hunde hurtigere end noget andet materiale. Det er ikke godt for hunde at blive, eller forblive, våde og kolde. Kulde og fugt kan forårsage gigt, fugt eksem og generelt en højere grad af slidte led. |