Motion mindsker risiko for sygdom
En engelsk undersøgelse publiceret i the British Journal of Sports viser, at selvom man ikke har motioneret hele sit liv, er der mange helbredsmæssige fordele ved at være fysisk aktiv, når man kommer op i alderen.
I studiet fulgte man 3.500 sunde mennesker omkring pensionsalderen, og konklusionen er klar, motion sænker risikoen for hjerte-kar sygdomme, slagtilfælde, diabetes, Alzheimers og depression.
Læs også: Ha det godt - effektiv styrketræning i stuen
De mennesker, som begyndte at motionere når de var i 60’erne, havde færre problemer med dagligdags gøremål som at vaske sig og tage tøj på.
- Det vigtigste budskab med denne undersøgelse må være at blive ved med at bevæge sig, når man bliver ældre, siger Dr Mark Hamer, Department of Epidemiology and Public Health, University College London
Bliv ved med at være fysisk aktiv
Efter otte år, var en femtedel af deltagerne i undersøgelsen fortsat raske – det vil sige, at de ikke led af nogen alvorlige kroniske fysiske eller psykiske sygdomme.
Læs også: Sådan kan du bevæge dig mere i hverdagen
Denne gruppe bestod hovedsageligt af ældre, som altid havde motioneret og ældre, som var startet med at motionere i en sen alder. At være fysisk aktiv var i undersøgelsen defineret som at være moderat til meget fysisk aktiv mindst en gang om ugen.
- Det er muligvis en kliche, men resultatet viser, at man skal fortsætte med at bevæge sig, ellers mister man den gavnlige effekt, men at være fysisk aktiv betyder ikke nødvendigvis, at man skal gå i et motionscenter, eller løbe en tur. Enhver form for bevægelse tæller, f.eks havearbejde, eller at gå ud at handle, siger Dr Mark Hamer til BBC News
Læs abstract af undersøgelsen her Taking up physical activity in later life and healthy ageing: the English longitudinal study of ageing
Læs artikel og interview på BBC News her