Alt for få forsøg med kvinder.
Der er langt fra ligestilling på medicinhylderne på apoteket, på den viden vi har om sygdomme og hvordan lægen vurderer en sygdom i sin praksis.
Det skyldes, at meget af den forskning, som laves på sygdomme og medicin, bruger mænd til at forske på. Selv i dyreforsøg bruger man oftest hanner. Det er et stort problem, mener flere forskere, som giver udtryk for deres bekymring over situationen i tidsskriftet Nature.
Alison M. Kim, Candace M. Tingen og Teresa K. Woodruff fra Feinberg School of Medicine ved Northwestern University, Chicago, skriver:
- Ligestilling mellem kønnene i biomedicinsk forskning er afgørende, og det samme gælder kønsspecifikke analyser af resultaterne. Hvorfor? Fordi der er betydelige forskelle i måden mænd og kvinder oplever mange sygdomme.
Sådan som situationen er i dag, vil mange kvinder ikke får den optimale behandling, mener de amerikanske forskere.