Forskere dyrker sædceller i reagensglas nyhed

En gruppe forskere har haft et stort gennembrud, som betyder, at man snart kan dyrke menneskelige sædceller i laboratoriet. Udviklingen åbner op for muligheden for, at infertile mænd kan blive fædre til deres egne børn uden brug af donorsæd.

Succes på mus

Forskere i Tyskland og Israel har været i stand til at lave muse-sæd fra et par celler i en petrisskål i laboratoriet.
Som de første i verdenen lykkedes det et team, ledet af professor Stefan Schlatt, ved Münster Universitet i Tyskland, at lave sædceller ved hjælp af kønsceller. Det er de celler i testiklerne, der er ansvarlige for produktionen af sædceller.

Hjælp til mænd i fremtiden

Forskerne udviklede sæden ved at omgive kimcellerne med agar gele for at skabe et miljø svarende til den, der findes i testiklerne.
Prof. Mahmoud Huleihel ved Israels Ben Gurion Universitetet i Beersheba, der også har dyrket sædceller siger:
- Jeg tror, at det på sigt vil være muligt at tilbyde infertile mænd at dyrke deres sædceller ved at tage væv, som indeholder kønsceller fra testiklerne og derefter stimulere sædproduktionen i laboratoriet.

Resultaterne af forsøgene med sædceller er offentliggjort i et større videnskabeligt tidsskrift udgivet af Nature.

Læs artiklen på the Telegraph her