Krav om isolation og afstand kan føre til ensomhed, symptomer på stress, udbrændthed og i svære tilfælde depression. Hverdagen er blevet ændret markant og mange kan have svært ved at vænne sig til de nye forandringer, og der er samtidig stor usikkerhed om hvor længe denne hverdag vil vare ved.
Læs også: Danske forskere fundet en hurtigere måde at teste for Coronavirus
Det er en svær tid for rigtig mange danskere, men der er dog en del, som vi kan gøre for at tage vare på vores mentale helbred:
Hold en normal døgnrytme og få sovet nok
Selvom det kan være nemt at komme til at gå sent i seng, når man ikke skal møde ind på arbejde morgenen efter, så kan det være en rigtig god ide at holde fast i sin gamle døgnrytme. Søvn er noget af det vigtigste for både immunsystemet og et sundt mentalt helbred.
Jo mindre søvn du får, desto mere tilbøjelig er du til at føle angst og bekymre dig.
Spis sundt og varieret
Hvis du ikke får nok energi og næring gennem sin kost, kan det have store konsekvenser for både dit fysiske og psykiske helbred.
Hvis man ikke får spist ordentligt, vil det være svært at koncentrere sig og få udført noget i løbet af dagen.
Hold dig fysisk aktiv
Det er vigtigt at få bevæget sig en smule hver dag. Det behøver ikke at være anstrengende, for at det er godt for helbredet og giver dig mere energi. Aktiviteter som havearbejde og gåture tæller også med.
Annonce: Helsam - Gør dig glad i kroppen
Prioriter at komme udenfor og røre dig og få frisk luft hver dag, hvis det kan lade sig gøre. Sollyset indeholder D-vitamin, hvilket også kan hjælpe på humøret samt give dig mere energi og overskud.
Hold hjernen i gang
Det er super vigtigt at holde hjernen i form. Hvis man ikke holder den i gang, bliver man mere sløv og mister motivationen.
Læs også: Sådan styrker du dit immunforsvar
Du kan for eksempel læse en bog, lægge puslespil, løse soduko, lytte til musik eller spille et spil. Det vigtigste er bare at du gør noget, der kræver din koncentration.
Skab struktur i hverdagen
Det er en god ide at have en struktur og plan for hverdagen. Det kan derfor være en god ide at lave en plan eller skema over aktiviteter, som du gerne vil have gennemført i løbet af dagen eller ugen.
Forsøg desuden, så vidt muligt, at opretholde de samme rutiner, som du plejer at have i din hverdag. Hvis du arbejder hjemme, kan det være en god ide at arbejde i samme tidsrum som du plejer og spise frokost på det sædvanlige tidspunkt.
Hold kontakt med omverdenen
Det mentale helbred bliver i høj grad påvirket af sociale relationer som familie, venner og kollegaer, da de er med til at give os en følelse at samvær og kærlighed.
Nu hvor vi ikke kan mødes fysisk, må vi holde kontakten gennem telefonen, videoopkald eller sociale medier.
Slap af og tag en pause
Det kan være en god ide at begrænse det tidspunkt man læser nyheder i. Det er vigtigt at holde sig orienteret, men man behøver ikke at gøre det hele tiden. Udvælg eventuelt få pålidelige kilder, hvorfra du kan få dit nyhedsoverblik.
Det er vigtigt at lave noget, der får dig til at tænke på noget andet end nyhederne og som føles rart og afslappende. Det modvirker stress.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Hvis du vil modtage de seneste nyheder om coronavirus og andre sundhedsrelevante informationer, kan du tilmelde dig Sundhedsguidens nyhedsbrev under artiklen.
Har du en historie om coronavirus, som du vil dele, er du velkommen til at kontakte os på [email protected]