En aktiv hverdag og sund livsstil er prioriteret som noget af det højeste hos danskerne, som sveder og pruster som aldrig før, for at komme i deres livs bedste form.
Diverse sundhedsmæssige fordele ved motion, herunder at det styrker dit helbred og nedsætter risikoen for livsstilssygdomme, gør stort indtryk på os. Der har aldrig været så mange danskere i træningscentre, som der er i dag.
Dette er gode nyheder for folkesundheden, men kan dog, til tider, føre til et overfyldt træningscenter, hvor der er kø til flere af træningsmaskinerne eller løbebåndene. Hvis du er træt af dette scenarie, eller bor langt fra et træningscenter og har svært ved at finde tiden til at træne i et center flere gange om ugen, så er hjemmetræning måske noget for dig!
Kom i gang med det rette træningsudstyr
Hjemmetræning er i ordets betydning al den træning, som foregår i hjemmet. Hjemmetræning behøver ikke kræve det store, dog anbefales det at du investerer lidt penge i det rette træningsudstyr, for at komme godt i gang med din hjemmetræning.
Lige præcis hvilket træningsudstyr der er det rette for dig, afhænger af hvilke mål du har med din hjemmetræning. Hjemmetræning er for alle, det kan nemlig skræddersyes på mange forskellige måder, til forskellige mennesker med forskellige mål med træningen. Dvs. alt efter om du ønsker større muskler, bedre kondition, vægttab osv.
Eksempler på populært træningsudstyr er træningsmåtter og yogamåtter, træningsbolde, håndvægte, elastikker, Foam Rollers, og TRX. Disse former for udstyr fylder ikke det store, så du undgår at dit hjem pludselig flyder med træningsudstyr.
Fordele ved hjemmetræning
Hjemmetræning er et effektivt alternativ til træningscenteret i en travl hverdag. Kombinerer du hjemmetræning et par gange om ugen, med et tilsvarende antal træninger i et træningscenter, vil du opleve forbedrede resultater over en længere periode. Det kan være en smagssag, om man er til hjemmetræning eller træning i et center – eller en kombination! Nedenfor er listet nogle fordele og ulemper ved hjemmetræning op.
Fordele:
- Du skal ikke bruge penge på medlemskab i et træningscenter (kun et startbeløb på træningsudstyr)
- Du kan træne når du vil – du skal ikke tage højde for åbningstider og tilpasse din træning efter det
- Du kan træne i ro og fred, uden præstationsangsten du kan opleve i et træningscenter
- Du har maskinerne for dig selv – ingen kø ved træningsudstyret
- Du kan se film og tv-serier under træningen
Ulemper:
- Det kan til tider virke kedeligt – hvilket kan give mangel på motivation for nogle
- Du kan opleve at du står og mangler udstyr eller mangler variation
- Du kan have pladsmangel – især ved indendørs træning kan det opleves at pladsen til træning kan være begrænset
- Man kan let blive distraheret af hjemlige pligter, familie, telefon osv., når man ligger og træner midt i det
Artiklen er produceret i samarbejde med Den Intelligente Krop.