Det lyder som noget, der er taget ud af en science fiction film: små elektriske ledninger der indopereres i hjernen for at forbedre Alzheimers patienters hverdag - og det hele styres ved hjælp af et batteri i brystet, præcis som ved en pacemaker.
Dr. Douglas Scharre har sammen med et hold af forskere fra Ohio State University på Wexner Medical Center fundet frem til, at dyb hjernestimulation påvirker frontallappen, som ser ud til at bremse forløbet af visse symptomer forårsaget af Alzheimers.
- Frontallappen er ansvarlig for vores evner til at løse problemer, organisere og planlægge og udnytte gode beslutninger. Ved at stimulere denne region af hjernen faldt Alzheimers patienternes kognitive evner og funktionelle evner som helhed langsommere end hos Alzheimers patienter, der ikke blev behandlet med dyb hjernestimulering, siger dr. Douglas Scharre, leder af Division of Cognitive Neurology ved Ohio States Wexner Medical Center.
Læs også: Alzheimers skal opdages med et spil.
Det første forsøg af sin art
For første gang har amerikanske kirurger implanteret elektriske ledninger ind i frontallappen hos tre personer for at stimulere deres hjerneceller på samme måde som en pacemaker regulerer elektrisk aktivitet i hjertet.
Alle tre deltagere viste forbedring, som hverken kunne lave mad eller klæde sig uden hjælp før implantatet.
Implantaterne blev placeret i den del af hjernen, der var ansvarlig for udførelse af aktiviteter og kognitive funktioner som f.eks. planlægning, problemløsning og dømmekraft, hvorved der bliver muligt for Alzheimers patienter at bibeholde deres selvstændighed i længere tid.
- Vi valgte frontallappen hovedsageligt fordi vi prøver på at hjælpe patientens evne til at udføre ting, der hvor de ofte har været hindret, som f.eks. problemløsning, at tage beslutninger, at koncentrere sig, planlægge og organisere, forklarer dr. Douglas Scharre.
Læs også: Muligt gennembrud i jagten på en behandling for Alzheimers.
Hvad er dyb hjernestimulering (DBS)?
DBS hjælper allerede hundredetusindvis af Parkinsons patienter med at overkomme deres symptomer, men at bruge det mod udviklingen af Alzheimers er fortsat eksperimentelt.
- Indebærer permanente implantater af meget fine elektriske ledninger, der føres fra brystet og op i hjernen.
- Ledningerne er forbundet til en puls generator (pacemaker) under huden i brystet.
- Apparatet stimulerer hjernen med elektriske impulser, som kan forbedre eller reducere symptomer på Alzheimers.
Der er kun foretaget få DBS studier i forbindelse med Alzheimers, og de har alle fokuseret på at stimulere den del af hjernen, som styrer hukommelsen fremfor dømmekraften.
Men i modsætning til de fleste forsøg, der har forsøgt at behandle hukommelsestab ved at reducere eller rydde pladerne i hjernen, er det nye forsøg rettet mod at forbedre hverdagen for Alzheimers patienter.
- Deep brain stimulation (DBS) er en veletableret behandling, der kan reducere symptomer på Parkinsons sygdom, og det er tidligere blevet testet på lignende måde for Alzheimers sygdom med varierende resultater [...] Da vi ikke har haft nye behandlinger for demens i over et årti, er det opmuntrende at se teknikker fra andre sygdomme, der testes på demens, men det kræver yderligere og mere grundig forskning, inden vi kan drage konkrete konklusioner, siger dr. Doug Brown fra Alzheimers Society.
DBS kan ikke bremse udviklingen af Alzheimers
LaVonne Moore på 85, var én af deltagerne i forsøget, og hun lod til at genvinde nogle af de funktioner, som hun havde mistet, efter af have fået en hjerne “pacemaker”.
I samarbejde med flere terapeuter blev hun i stand til selv klæde sig på, lave mad, overskue hendes udgifter og planlægge hendes transport - noget der overraskede forskerne, da man normalt ikke genvinder funktion ved en sygdom som Alzheimers.
- Da vi gik igennem undersøgelsen, gennem operationen og alt det andet, gav det LaVonne en selvsikkerhhed, og det kan have betydning for, hvorfor det gik så godt for hende [...] Når nu ved at du kun bliver værre, er der en negativitet som overtager ens sind, men da hun først have fået operationen og tingene gik bedre, blev hun også mere positiv. Det har haft en god effekt på hende, fortæller LaVonne Moores mand, Tom Moore.
Douglas Scharre fortæller, at det er et mere realistisk mål at redde Alzheimers patienters funktionelle evner i hverdagen, end det at sænke eller modvirke hukommelsestab, som sker i de tidlige stadier af sygdommen. Typisk vil for mange hukommelsesceller være ødelagte, når patienten får stillet diagnosen. Sygdommen truer også den foreste del af hjernen, men fordi det sker på et senere stadie, er det mere tid til at beskytte dens funktioner.
- Vi har mange hjælpemidler til hukommelsen, værktøjer og farmaceutiske behandlinger til at hjælpe Alzheimers patienter med hukommelsen, men vi har ikke noget, der kan hjælpe med at træffe gode beslutninger eller øge deres evne til selektivt at fokusere opmærksomheden på opgaven ved hånden og undgå distraktioner [...] Disse færdigheder er nødvendige for at udføre daglige opgaver som at redde seng, vælge hvad man skal spise og have meningsfuld samvær med venner og familie, fortsætter dr. Douglas Scharre.
Læs også: B-vitamin kan bremse Alzheimers.
Demens i Danmark
Antallet af demente i Danmark kendes ikke med sikkerhed, men det anslås at ca. 87.319 danskere lider af demens (2017).
Hvert år rammes ca. 15.000 mennesker i Danmark af en demenssygdom. Der findes i øjeblikket ingen behandling af sygdommen.
Flere forsøg med nye lægemidler er præget af fejl, og tidligere i januar 2018 sagde verdens største lægemiddelfirma Pfizer, at de ville opgive jagten på en kur.
Læs mere: Demens (Inkl. Alzheimers sygdom).
10 tegn på demens
Genkender du flere af symptomerne nedenfor, anbefaler Alzheimerforeningen, at du kontakter din læge.
Det er vigtigt at få afklaret årsagen til symptomerne, og at en eventuel behandling sættes i gang hurtigt.
- Svækket hukommelse, f.eks. glemmer hvor man er på vej hen, eller hvem man lige har talt med.
- Besvær med at udføre velkendte opgaver, f.eks. sætte kaffekanden på kogepladen.
- Problemer med sproget, f.eks. glemme ord og erstatte dem med andre, der ikke giver mening.
- Manglende orientering i tid og sted, f.eks. bytte rundt på døgnets timer, eller fare vild i et velkendt område.
- Dårlig eller nedsat dømmekraft, f.eks. at tage sommertøj på om vinteren.
- Problemer med at tænke abstrakt, f.eks. at tage ordsprog bogstaveligt
- Sætte ting forkerte steder, f.eks. en pung i køleskabet.
- Forandringer i humør og adfærd, f.eks. øjeblikkelige humørsvingninger uden grund.
- Ændringer i personligheden, f.eks. hurtigt bliver vred.
- Mangel på initiativ, f.eks. have brug for opmuntring for at komme i gang.