Tallene viser for hver enkelt kommune landet over, om hjertepatienter bliver tilbudt efterbehandling i form af for eksempel kost- og rygestopvejledning, motionstilbud, psykosocial støtte og patientuddannelse.
Region Nordjyland bedst til efterbehandling af hjertepatienter
I Region Nordjylland tilbyder samtlige 11 kommuner efterbehandling til hjertepatienter. Dermed placerer regionen sig i toppen af statistikken.
I bunden ligger Region Hovedstaden. Her har kun en ud af fire kommuner tilbud om efterbehandling til hjertepatienter. Det svarer til kun 7 ud af 29 kommuner.
Læs også om hjerte-kar sygdomme her
Hver tredje kommune tilbyder ikke efterbehandling af hjertepatienter
I Danmark som helhed har hver tredje kommune slet ingen tilbud til hjertepatienterne, som er overladt til den information og genoptræning, der kan nås i den stadigt kortere tid, som hjertepatienter er indlagt.
66 af de 98 danske kommuner tilbyder hjertepatienter efterbehandling. Ifølge loven er det ellers kommunernes ansvar sammen med regionerne at sikre, at kronisk syge kan vende tilbage til en normal hverdag efter et behandlingsforløb.