Dæm op for dræbersygdommen Lungekræft. – Kend symptomerne.
Hvert år får over 4.000 danskere konstateret lungekræft, og lungekræft har de senere år overhalet brystkræft som den kræftform, der dræber flest danske kvinder.
Alligevel kender hver fjerde ikke symptomerne på lungekræft. Det viser en undersøgelse, som YouGov gennemførte for Patientforeningen Lungekræft i efteråret.
Symptomer på lungekræft
Hvis du oplever følgende symptomer, er det en god ide at gå til lægen. Det er ikke sikkert, det er lungekræft, men hellere gå til lægen én gang for meget end for sent. Tidlig diagnose kan redde liv.
- Smerter i skulder og arm
- Blodigt opspyt
- Hæshed i flere uger
- Hyppige lungebetændelser
- Åndenød
- Smerter i brystet
- Hoste i mere end seks uger
Fakta om lungekræft
- Hvert år får over 4.000 danskere konstateret lungekræft, og tallet er stigende.
- Lungekræft har de senere år overhalet brystkræft som den kræftform, der dræber flest danske kvinder.
- Lungekræft er den kræftsygdom, der dræber flest danskere.
Om Patientforeningen Lungekræft
- Patientforeningen Lungekræft er en landsdækkende uafhængig forening for mennesker med lungekræft og deres pårørende, som samarbejder med Kræftens Bekæmpelse.
- Patientforeningen Lungekræft arbejder for at forbedre forholdene for lungekræftramte - bl.a. ved at tilbyde støtte og vejledning, holde temamøder og deltage i den offentlige debat for at sætte lungekræft og lungekræftramtes forhold på mediernes og politikernes dagsorden.
- Læs mere på Patientforeningen Lungekræfts hjemmeside www.lungekraeft.com