Lys ødelægger vores melatonin produktion
Melatonin er et hormon som produceres om natten i vores hjerne. Ud over at regulere vores sove- vågne – rytme, har melatonin vist sig at kunne sænke blodtryk og kropstemperatur og har også været undersøgt som en behandlingsmulighed for søvnløshed, forhøjet blodtryk og kræft.
- Langt de fleste mennesker vælger at have det elektriske lys tændt før sengetid og i de timer, hvor vi normalt sover, siger Joshua Gooley, ph.d., på Brigham and Women's Hospital og Harvard Medical School i Boston, Massachusetts og ledende forfatter af undersøgelsen.
- Vores undersøgelse viser, at denne eksponering for indendørs lys har en stærk undertrykkende effekt på hormonet melatonin. Dette kan have indvirkning på søvnkvaliteten og kroppens evne til at regulere kropstemperaturen, blodtryk og blodsukker.
Lys om natten har konsekvenser for skifteholdsarbejdere
Forskerne undersøgte 116 raske unge i alderen 18-30 år. Forsøgspersonerne blev udsat for enten stærkt eller svagt lys i otte timer før sengetid i fem på hinanden følgende dage. Resultaterne viste, bla. at når man udsættes for stærkt lys før sengetid forkortes melatoninens varighed med omkring 90 minutter i forhold til hvis man udsættes for svagt lys. Derudover viste undersøgelsen, at når man udsættes for almindelig rum belysning i den normale soveperiode blev melatonin indholdet sænket med mere end 50 procent.
- Man har længe haft mistanke om, at kontant lyspåvirkning og dermed en konstant undertrykkelse af melatonin produktionen øger risikoen for visse typer af cancer og type 2 diabetes. Vores undersøgelse kan derfor have stor betydning vores viden om helbredet hos skifteholds- og natarbejdere, som udsættes for lys om natten i en årrække, siger Gooley og fortsætter,
- Der er behov for yderligere forskning for at underbygge vores viden om bla. Sammenhængen mellem lavt melatonin produktion og bryskræft, samt at bestemme de mekanismer, som gør, at melatonin regulerer glukosemetabolismen