Et af de største udbrud er i Frankrig, hvor man i år har konstateret knap 5.000 tilfælde, så uvaccinerede danskere er i risiko for smitte ved visse udlandsrejser og kan bringe smitten med hjem til Danmark
Mæslinger meget smitsomt
Mæslinger er en meget smitsom sygdom, og man kan blive smittet i offentlige rum, for eksempel lufthavne, uden at man selv er klar over det. Også selvom man bliver i Danmark, kan man blive smittet med mæslinger, idet vi fortsat har små udbrud af sygdommen. Der er siden årsskiftet registreret 43 tilfælde af mæslinger i Danmark.
Færre bliver vaccineret mod mæslinger
Truslen fra blandt andet mæslinger er et af temaerne i denne uge, hvor WHO holder vaccinationsuge med fokus på vaccinationer/børnevaccinationsprogrammer i European Immunization Week. I Danmark har der traditionelt været stor opbakning om det danske børnevaccinationsprogram, men de senere år har der især været mindre tilslutning til MFR-vaccinationen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at:
- Forældre lader deres børn vaccinere mod mæslinger-fåresyge-røde hunde (MFR)
- Unge voksne, der endnu ikke er vaccineret i henhold til børnevaccinationsprogram, lader sig vaccinere
- Børn følger det danske vaccinationsprogram, hvor vi anbefaler vaccination når barnet er 15 måneder og 4 år (tidligere 12 år)
- Hvis man ikke er blevet vaccineret på disse tidspunkter, så er det ikke for sent at blive vaccineret. Man kan også vaccineres som voksen.
Læs om mæslinger her