Hvorfor forårsager mangel på søvn forkølelse
Forskning har afdækket at mangel på søvn er den vigtigste faktor som afgør om en person smittes med forkølelse.
Personer som har under 6 timers søvn per nat er 4 gange mere i risiko for en forkølelse end personer som sover mindst 7 timer per nat.
Det er første gang at forskning kategorisk knytter folks søvnmønster med deres risiko for virusudbrud og for lidt søvn viser sig at være en vigtigere faktor end stress, rygning, indtægt og uddannelse, som alle er faktorer som påvirker helbredet negativt.
”For lidt søvn er vigtigere end nogen anden faktor for sandsynligheden for udbrud af forkølelse”, udtaler ledende forsker Dr. Aric Prather som er assisterende professor i Psykiatri ved University of California i San Francisco. - ”Personens alder, stress niveau, race, uddannelse eller indtægt spiller ingen rolle. Statistisk er det søvnen som er afgørende”. - “Søvnmangel rækker videre end blot træthed eller irritabilitet. Mangel på søvn spiller en afgørende rolle for helbredet”.
Ifølge det engelske Sleep Counsil sover mere en 1/3 af briterne mindre en 6 timer per nat.
Mangel på søvn er knyttet til kroniske lidelser, lavt immunforsvar, overvægt og selv for tidlig død og er også skyld i bilulykker, arbejdsulykker og lægefejl.
Undersøgelsen omfattede overvågningen af 164 frivillige forsøgspersoner over en periode på 2 måneder hvor forskerne registrerede deres søvnmønster, alkohol indtag, rygning og stress niveau. Forsøgspersonerne var indkvarteret på et hotel hvor de blev podet med forkølelsesvirus i næsesvælget og nøje iagttaget af forskerne i den næste uge. Forskerne tog daglige slimprøver for at konstatere om personerne var blevet smittet.
Man fandt at personer som havde sovet mindre end 6 timer per nat i ugen inden podningen var 4,2 gange mere modtagelige for smitten end dem som havde sovet 7 timer eller mere og for dem som havde sovet kun 5 timer per nat var modtageligheden øget til 4,5 gange.
Forskerne fandt desuden, at det uanset den klare evidens stadigt var en udfordring at få personerne til få mere søvn.
Dr. Prather tilføjer: “I vores kultur med vægt på stor travlhed er der prestige i at sove begrænset og være meget produktiv” – ”Vi har behov for flere lignende studier til at overbevise folk om at søvn er en kritisk del af vort helbred”.
I en nylig undersøgelse under Surrey University fandt forskere at folk som får mindre end 6 timers søvn har ændringer til 700 forskellige gener.
Professor Derk-Jan Dijk, som leder Surrey Sleep Research Centre påpeger at søvn er en fundamental forudsætning for sundhed på linje med ernæring og motion og han tilføjer at; ”utilstrækkelig søvn, defineret som for lidt søvn eller søvn på forkerte tidspunkter, i stadig højere grad anerkendes som bidragende årsag til en lang række sundhedsproblemer”. – ” Adskillige epidemiologiske undersøgelser viser at for lidt søvn - som i de fleste undersøgelser er defineret som mindre end 6 timer per nat – er knyttet til negative sundhedskonsekvenser såsom diverse former for dødelighed, overvægt, sukkersyge, kredsløbslidelser og nedsat opmærksomhed og tankekraft”.
Læs mere på The Telegraph.