Mangelfuld viden om alternativ behandling nyhed

Danskerne søger i stigende grad alternativ behandling, men lægernes viden om området er direkte mangelfuld og til skade for patienterne, indrømmer flere fageksperter, der efterlyser forskningsmidler. Det skriver Børsen FødevareSundhed den 9. september 2010.

Fageksperter søger forskning

De seneste år har der ikke været megen politisk vilje til at give forskningsmidler til den alternative behandling, forklarer læge Nicolai Lindloff Damgaard-Mørch.

- ViFAB har fået ganske små summer på finansloven, siger han til Børsen.

På Finansloven har centret 1 mio. kr. til uddeling af forskningsmidler hvert år frem til 2013. Til sammenligning bruges der 200-500 mio. kr. hver gang, der lanceres et nyt, traditionel lægepræparat, oplyser Nicolai Lindloff Damgaard-Mørch.

- Resten af Norden og Europa, specielt Tyskland og England, er langt fremme forskningsmæssigt. De har en hel anden åbenhed over for den alternative behandling, siger Nicolai Lindloff Damgaard-Mørch.