Sådan kan du sikre nem og sund mad i hverdagen nyhed

Madlavningen er en af de store poster i det daglige, og du kan ende med at bruge rigtig mange timer på det om ugen. Særligt når du både skal planlægge, handle ind, lave maden og tage opvasken bagefter - hver dag. Har du arbejde, familie og mange andre gøremål, er der pludselig ikke meget overskud til madlavningen. Så ender det måske med en hurtig og nem løsning i form af en fryseret eller burger og pizza fra den lokale grillbar. Noget som ikke giver dig de gode næringsstoffer, du har brug for.

Vi giver dig her nogle gode råd til, hvordan du kan sikre dig sund mad i hverdagen, uden at det behøver koste for meget tid og overskud i dit daglige regnskab.

Brug søndagen på at lave en madplan

En af årsagerne til, at vi nogle gange vælger den nemme løsning, er, at vi ikke orker at tænke kreativt hver dag. Hvis vi dagligt skal tage stilling til, hvad vi ønsker at spise, er det nemt at vælge det hurtige og velkendte. Hvis du planlægger dine måltider på forhånd, kan du både spare energi, tid og penge og samtidig sikre, at du får sund og lækker mad hver eneste dag.

Det er en god idé at sætte sig ned og planlægge alle måltiderne, til ugen der kommer. På den måde skal du ikke tage stilling til mad hver dag, og du mindsker de hurtige beslutninger. Du undgår også at bruge penge på unødvendige impulskøb samt at komme til at købe for meget mad, som du alligevel ender med at smide ud.

Køb kun ind én gang i ugen

Når du har lavet din madplan, skal du have nedskrevet en indkøbsliste og klare det hele på en enkelt indkøbstur. Forbered dig på, at listen bliver lang, og at din indkøbstur kommer til at tage længere tid end normalt. Men det er det værd. For du har fritaget dig selv for besværet resten af ugen.

Derudover er der mange penge at spare, når du ikke står overfor supermarkedernes mange fristelser dagligt. Laver du en god madplan, kan du desuden sørge for at få brugt alle dine madrester og på den undgå madspild.

Lav portioner til flere dage

Selvom du synes, det er sjovt at lave mad, så kan tiden knibe i en travl hverdag. Hvis du ønsker at spare tid på selve madlavningen i hverdagen, kan du begynde at lave dobbeltportioner, så der er rester til dagen efter. Så skal du kun kokkerere i køkkenet hver anden dag. Lyder det ikke fristende? Og med tripleportioner kan du tilmed fryse noget af maden ned, så du senere kan hive det op af fryseren på en travl dag. Pludselig har du en længere eftermiddag, som du i stedet kan bruge på at gå en tur, slappe af og være nærværende med din familie.

Abonnér på måltidskasser

En sidste og ganske populær løsning på nem og sund mad i hverdagen er måltidskasser. Undgå indkøbsturen, og byg din egen måltidskasse med dine foretrukne måltider ud fra et bredt sortiment. Hellofresh er et af de mest brugte leverandører i Danmark, og du kan her finde et væld af nemme og sunde retter. Når du har bestilt måltidskassen, får du leveret din mad til døren. Nemmere bliver det ikke.

I måltidskasserne medfølger de rette ingredienser og mængder samt udførlige opskrifter, som er nemme at følge. Retterne giver dig mulighed for at prøve noget nyt og spændende, og hvis du gemmer opskrifterne, kan du blive inspireret til fremtidig madlavning.

Denne artikel indeholder annonceret indhold.