HPV virus giver livmoderhalskræft
HPV er et virus, der kan give livmoderhalskræft, når man bliver voksen. Der findes mange typer af virusset, som er meget almindeligt, især blandt unge. Vaccinationen beskytter mod de to typer, som er årsag til de fleste tilfælde af livmoderhalskræft.
Gratis HPV - vaccination til alle piger
For at vaccinen skal virke, skal man have tre doser inden for et år. Det foregår hos éns egen læge. Man kan få tilbudt den gratis vaccination, fra man er fyldt 12 år og indtil, man er fyldt 15 år.
Tilbuddet om gratis vaccination har eksisteret siden den 1. januar 2009 og er en del af det almindelige børnevaccinationsprogram.