Dansk kvinde med psoriasis er model
”Psoriasis skal ikke styre mit liv – det tillader jeg ikke,” fortæller Birgitte Snedker-Sørensen, der er en af de 19 kvinder og mænd fra 14 lande, der gennem portrætfotografier og personlige historier uden omsvøb beskriver, hvordan det er at leve med psoriasis. Både fysik og psykisk er det en udfordring at have psoriasis.
Psoriasis er ikke verdens undergang
Psoriasis er en kronisk sygdom karakteriseret ved røde, skallende pletter på huden. Folk med psoriasis føler sig stigmatiserede, og det leder for ofte til isolation, depression og forringet dårlig livskvalitet.
-Jeg er så glad for at være med til at sætte fokus på livet og hverdagen for psoriasis- og psoriasisgigtpatienter. Jeg kan måske være med til at skabe opmærksomhed om sygdommen, om hvordan man kan takle det og sætte fokus på, at der findes og udvikles nye behandlinger hele tiden. Der er altid et begrundet håb om en ordentlig behandling,” siger Birgitte Snedker-Sørensen, der er med i kampagnen og er aktiv i Danmarks Psoriasis Forening.
Birgitte fik diagnosen psoriasis, da hun var 8 år, og da hun var 12 år, fik hun også psoriasisgigt. Hun mener, det er nødvendigt med mere information om psoriasis for at sikre den bedste livskvalitet:
-Folk skal vide, at det ikke er verdens undergang at have psoriasis eller psoriasisgigt. Det er svært, men slet ikke umuligt, at få en god livskvalitet. Jeg vil være med til at sikre, at folk får den rette behandling, og jeg føler, at jeg kan hjælpe ved at fortælle min historie.”
International fotograf bag psoriasis udstillingen
Naked Truth-fotoudstillingen er kreeret af den præmierede tyske fotograf Ralf Tooten, der blandt andet har vundet Hasselblad Award. Han fortæller:
- Min opgave som fotograf er at drage personerne ud af deres skind og vise, hvad der i virkeligheden er indeni. ’Psoriasis: The Naked Truth’ er et meget specielt projekt, for jeg har fotograferet en gruppe mennesker, som har brugt store dele af deres liv på at skjule sig og være defineret af deres hud. I disse billeder har jeg forsøgt at fange deres bedrifter og deres modstand. På billederne her er det deres sjæl, der skinner igennem, for psoriasis definerer ikke disse mennesker.”
Udstillingen, som skal på tour i Europa, startede i Amsterdam og rykker videre til Spanien, Finland, Sverige for 1. juli at havne i Danmark. Her vises udstillingen i København på Halvandet fra 1. juli til 12. juli, og i Vejle på Torvehallerne fra 15. juli til 24. juli