Praktiserende læger skal spotte symptomer
Morgenstivhed i mere end en time. Smerter når der trykkes på hænder eller fødder under en såkaldt squeezetest. Tre eller flere hævede led i mindst fire uger. Disse tre symptomer skal praktiserende læger holde øje med, hvis nogle af de uopdagede leddegigttilfælde skal opdages.
- Omkring 70.000 danskere er diagnosticeret med rygsøjle- og leddegigt, men 35.000 er uden diagnose. Så alt i alt lever 105.000 danskere med inflammatorisk gigt. De skal diagnosticeres og i behandling. Det er kroniske sygdomme, man lever med hele livet. Jo tidligere, man kommer i behandling, jo bedre er muligheden for at undgå kroniske forandringer i form af invaliditet og deformitet – som er nogle af de komplikationer, der er ved manglende behandling, siger praktiserende reumatolog Karen Lisbeth Faarvang fra Dansk Reumatologisk Selskab.
Gigt forkorter livet
Ubehandlet eller dårligt behandlet gigt forkorter livet med op til ti år, bl.a. på grund af hjertekarsygdom relateret til gigten.