Vaccination til udsatte grupper klar til efteråret
Det betyder, at Danmark først og fremmest kan tilbyde personer, som er i særlig risiko for at udvikle alvorlig sygdom i forbindelse med en influenza A (H1N1) epidemi, vaccination mod influenza.
Hver person skal have 2 doser for at være fuldt beskyttet. Det formodes, at leveringen kan begynde i efteråret 2009.
Minister for sundhed og forebyggelse er tilfreds
Minister for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen siger:
"Jeg er meget glad for, at Finansudvalget nu har givet sin tilslutning til at købe vaccine mod den nye influenza, så vi også på det felt er godt forberedt.
For selvom vi har kunnet konstatere, at influenzaen har et forholdsvis mildt forløb, giver det selvfølgelig god mening at tilbyde vaccination til de dele af befolkningen, der er i særlig risiko."