Kvinder kan bearbejde ilt meget hurtigere end mænd, når de motionerer. En hurtig iltoptagelse presser kroppens celler mindre, og giver dermed en bedre fysisk ydeevne, det viser et nyt studie offentliggjort i tidsskriftet Applied Physiology, Nutrition and Metabolism.
Med studiet udfordrer forskere fra University of Waterloo i Canada den traditionelle antagelse af, at mænd generelt er stærkere end kvinder.
- Resultaterne er i strid med den populære antagelse, at mænds kroppe er naturligt mere atletiske [...] Det kan på sigt ændre vores tilgang til evaluering og atletisk træning, forklarer Thomas Beltrame, som er studiets hovedfatter til Time.
Kvinder optager ilt 30% hurtigere end mænd
Forskerholdet instruerede i alt 9 kvinder og 9 mænd - alle i alderen 18-30 år og med ca. samme BMI - til at gå på et løbebånd.
- Vi fandt ud af, at kvinders muskler er hurtigere til at optage ilten fra blodet, som ud fra et videnskabeligt synspunkt indikerer et overlegent aerobisk system, siger Richard Hughson.
Forskerne fandt bl.a. ud af at:
- Kvindernes iltoptagelse var i gennemsnit 30% bedre.
- Kvinderne tilpassede sig træningen efter ca. 30 sekunder, og mændene efter ca. 42 sekunder..
- Kvinderne var bedre til at transportere ilt til vævet, og
- kvindernes væv var bedre til at udnytte den ekstra ilt.
Det betyder, at kvinderne havde en bedre fysisk effektivitet, og samtidig var de mindre tilbøjelige til at opleve muskeltræthed efter træning.
Iltoptagelse betegnes som en god indikator for den generelle fysiske kondition.
Læs også: Motion styrker immunforsvaret.
Mænd er stærke og kvinder er udholdende
Deltagerne udførte i alt 3 øvelser af moderat intensitet på et løbebånd, hvor både hastighed og hældning blev gradvist øget, indtil de havde nået 80 % af deres maksimale hjerterytme. Alle deltagere havde en ansigtsmaske på, så forskerne nøje kunne måle hvor meget ilt de brugte og hvor meget kuldioxid de producerede.
Så selvom mændene måske er lidt stærkere og hurtigere end kvinder, kan de ikke hævde at være generelt mere fitte.
- Vi udførte nogle specifikke målinger i dette studie for at se hvor hurtigt iltoptagelsen øges, når man går fra hviletilstand til at motionere [...] Når man er i dårlig form, tilpasses man langsommere til motionen, de opfatter det som en større belastning, og det kan gøre at folk bakker ud, hvor de vil komme i endnu dårligere form, fortæller Richard Hughson, professor i Kinesiologi ved University of Waterloo i Canada.
Det første studie af sin slags
Beltrames studie er det første til at undersøge iltoptaget, specifikt i unge og sunde voksne, hvor han oprindeligt havde troet at mændene ville have udvist et hurtigere aerob system.
Studiet går derfor imod tidligere studier, som påstår, at mænd er naturligt mere atletiske end kvinder pga. medfødte misforhold i højde, vægt, fedt og muskelmasse.