Er en mand omskåret, har han særlig risiko for at opleve problemer med at få orgasme. Og hans samleverske har større risiko for ikke at føle sig tilfredsstillet seksuelt. Så enkel er konklusionen i en ny dansk forskningsartikel, som allerede har vakt verdensomspændende interesse.
Besvær med at opnå orgasme
Omkring 5.000 seksuelt aktive mænd og kvinder er blevet spurgt om deres seksuelle erfaring og eventuelle problemer med at have sex. Når forskerne ser specifikt på de omskårne mænd og deres kvinder, er resultatet slående.
- Mænd, der er blevet omskåret, har tre gange så høj risiko for at opleve hyppigt besvær med at opnå orgasme, siger overlæge, dr.med. Morten Frisch fra Statens Serum Institut, der er én af forskerne bag undersøgelsen, til Videnskab.dk
Mindre sensitiv når omskået
Omskåede mænd får ifølge forskerne en mindre sensitiv penis, fordi, manden udvikler et tyndt lag hud . Det betyder, at det tager længere tid og manden skal "gå hårdere til den" for at opnå en orgasme, og kan altså påvirke både mandens og kvindens oplevelse i negativ retning.
Forskerne har i deres undersøgelse taget højde for bla. alder, kulturel bagrund, om de adspurgte var medlem af religiøse samfund, sociale status og meget mere, som kunde påvirke deres resultat
Kontroversiel undersøgelse
Undersøgelsen og resultatet har skabt opmærksomhed ude i verden. I USA bliver f.eks 50% af alle mænd omskået, og grupper i bl.a Californien ønsker at forbyde omskæring af mænd. I Afrika er der også særlig fokus på omskæring af mænd, fordi undersøgelser viser, at det sænker risikoen HIV smitte.