Det skriver Fødevarestyrelsen.
Solgt over hele landet
Der er tale om følgende produkter:
- ØGO Popcorn Majs (Bedst før dato: 12/06/2020 og 28/06/2020), som er blevet solgt i Netto, Levevis
- Levevis Popcorn Majs (Bedst før dato: 03/07/2020, som er blevet solgt i Bilka, Føtex og Salling
- Rema 1000 popcorn Majs (Bedst før dato: 12/06/2020 og 28/06/2020), som er blevet solgt i Rema 1000
I en risikovurdering foretaget af DTU fødevareinstituttet for Fødevarestyrelsen, er det blevet vurderet at indholdet af pesticider ikke kan udelukke en sundhedsmæssig risiko.
Læs også: Madforgiftning
Derfor råder fødevarestyrelsen forbrugere, som har købt nogle af produkterne, om at kassere eller levere produkterne tilbage til butikken.
Pesticider kan være farlige
Pesticider er en fællesbetegnelse for en række stoffer, som bruges til at bekæmpe skadelige organismer i planter, insekter og svampe. Disse pesticider kan have en negativ effekt på helbredet. De kan have en særlig negativ effekt, hvis flere forskellige pesticider og anden uønsket kemi indtages, hvilket skaber den såkaldte cocktaileffekt.
Det er pesticiderne carbendazim og thiophanat-methyl, som der er fundet et for højt indhold af i popcornene.