Rygning kan gøre dig syg langt tidligere
88 % af de hjertesygdomstilfælde man finder blandt 40-49-årige kvinder, der ryger, skyldtes deres rygning. Eller sagt på en anden måde, 88 % af de kvinder, som ryger og får en hjertesygdom, kunne sandsynligvis have undgået sygdommen, hvis de ikke havde røget. For mænd er andelen 79 % i samme aldersgruppe.
Det viser en stor undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed står bag sammen med bl.a. Harvard Universitetet, og som netop er publiceret i American Journal of Public Health.
Læs også: Blodprop i hjertet - Symptomer, behandling
Så udsatte er kvindelige rygere
I undersøgelsen indgik 192.067 kvinder og 74.720 mænd. For kvindelige rygere mellem 40 og 49 år var risikoen for at få hjertesygdom 8,5 gange større end for kvinder i samme aldersgruppe, der aldrig havde røget. Derudover skyldtes 88% som sagt af hjertesygdomstilfælde, der opstod blandt disse kvinder, rygning.
Læs også: Sådan kan du stoppe med at ryge
Så udsatte er mandelige rygere
For de 40-49-årige mænd i undersøgelsen der røg, var risikoen for at få hjertesygdom 4,7 gange større end for mænd i samme aldersgruppe, der aldrig havde røget. Blandt disse mænd kunne 79 % af hjertesygdomstilfældene som nævnt tilskrives rygning. Således kunne 79 % af 40-49 årige mænd, som røg og fik hjertesygdom, have undgået sygdommen, såfremt de ikke havde røget.
Læs mere på Statens Institut for Folkesundhed
Se abstrakt på American Journal of Public Health