Selv små mængder tobaksrøg skader lungerne nyhed

Mange festrygere tror, at en enkelt cigaret i ny og næ er harmløs. Men visse gener i lungecellerne er meget følsomme over for meget små mængder af tobaksrøg, fremgår det af en undersøgelse

Passiv rygning kan give kræft og KOL

Selv passiv rygning påvirker lungevævet, og når cellerne begynder at ændre sig, kan det være de første tegn på fremtidige sygdomme som kræft og KOL. Det er dog aldrig for sent at holde op med at ryge.

Selvom røgen påvirker cellerne i luftvejene, forsøger kroppen nemlig selv at rette op på skaderne. Nogle forbedringer viser sig i løbet af få timer eller døgn, fx bedre smags- og lugtesans og nedsat risiko for blodpropper.

Derimod tager det længere tid, inden risikoen for lungekræft er mindsket.