Vægttabsmad og -drikken kan få dig til at tage på og i værste fald give diabetes. Det sker, fordi hjernen ikke kan finde ud af, hvor mange kalorier produkterne indeholder. Derfor nedsætter hjernen din forbrænding. Sådan skriver The Telegraph
Forskere fra Yale University i USA har opdaget, at kroppen stopper med at forbrænde energi fra din mad, hvis der ikke er overensstemmelse mellem hvor sød maden er, og hvor mange kalorier den indeholder.
I naturen betyder sødme, at der er masser af energi i maden. Så jo sødere noget er, desto flere kalorier er der i din mad - sådan hænger det i hvert fald sammen i din hjerne.
Tam Fry fra National Obesity Forum i Storbritanninen siger til The Telegraph:
“Denne her forskning burde overbevise dig om, at kunstige ingredienser i måde mad- og drikkevarer forvirrer og ødelægger din krop.”
Han siger også, at opdagelsen kan forklare tidligere forskning, der har vist at kunstige sødestoffer kan give forhøjet blodsukker og muligvis udløse diabetes.
“En kalorie er ikke en kalorie.”
Det siger Dana Small, der er en af forskerne bag undersøgelsen og professor i psykiatri ved Yale University.
“Antagelsen om, at flere kalorier udløser større forbrænding og respons fra hjernen er forkert. Kalorier udgør kun halvdelen af det samlede billede. Opfattelsen af den søde smag er den anden halvdel,” siger hun til The Telegraph.
Hun forklarer også, at kroppen er udviklet til at udnytte energikilder effektivt. Men at vores moderne mad er karakteriseret ved energikilder, som kroppen ikke er vant til. Og når den søde smag og energiniveauet ikke passer sammen, sender det altså forvirrende signaler til hjernen. Det er det, der i sidste ende går ud over din forbrænding.
Men betyder det så, at du bare skal skifte din Cola Zero ud med almindelig cola?
Nej. Det aller bedste for din krop er stadig vand og masser af det.