Melatonin hæmmer betændelse
Melatonin har længe været kendt som kroppens naturlige sovemedicin – hjernen udskiller hormonet om aftenen, så vi bliver døsige og falder i søvn.
Nu viser danske studier på mennesker, at stoffet også kan forebygge skader på celler og væv når det bliver ramt af betændelse eller bliver udsat for andre ødelæggende påvirkninger.
- Vores team har som de første nogensinde påvist, at melatonin har en hæmmende effekt på personer, der er ramt af en blodforgiftning eller andre betændelsestilstande. Vi har også dokumenteret, at melatonin kan forebygge skader på hjertet efter en blodprop, siger 1.reservelæge dr. med Ismail Gögenur fra Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling på Herlev Hospital, til Videnskab.dk. Han har sammen med Overlæge dr.med. Jacob Rosenberg har haft det overordnede ansvar for studierne.