Stimulerende arbejde holder din hjerne i form nyhed

Vil du gerne holde din hjerne aktiv det meste af livet, så bør du skifte til et mere stimulerende job, viser nyt studie

Vil du gerne holde din hjerne aktiv det meste af livet, så bør du skifte til et mere stimulerende job, viser nyt studie

Stimulerende arbejde holder din hjerne i form

Et nyligt studie, publiceret i tidsskriftet Neurology, har vist, at jo mere komplicerede job en person har igennem sit liv, desto større er chancen for at kunne bevare ens kognitive funktioner i længere tid.

Forskerne bag studiet anvendte en skotsk fødselskohorte fra 1936, personerne er altså blevet fulgt i næsten 80 år, hvor de som 11 årige og igen som 70 årige fik målt deres IQ. Disse data blev efterfølgende sammenholdt med informationer angående personernes job igennem livet.

De forskellige job blev rangeret efter deres kompleksitet, f.eks. blev job som advokat og kirurg rangeret højt for deres kompleksitet, hvorimod håndværkere og telefonoperatører lå i den lave ende. Forskerne undersøgte, om der var en sammenhæng mellem graden af kompleksitet i arbejdet og ændringer i deres IQ gennem livet.

Forskerteamet – bestående af Emily Smart, Alan Gow og Ian Deary, fra Edinburgh og Heriot-Watt universiteterne – fandt, at de personer som arbejdede i mere stimulerende arbejdsmiljøer, havde en højere og mere stabil IQ.

Hvorfor et kompleks job er godt for din hjerne vides ikke med sikkerhed, dog mener nogen, at et mere stimulerende arbejdsmiljø tilskynder hjernen til at danne en form for ”kognitiv reservebank”, som beskytter hjernen mod alderdom. Andre mener, at effekten skyldes den simple forklaring, at dem med bedre kognitive egenskaber også er dem, som med størst sandsynlighed ender i de mere komplicerede job. Ifølge Vasilij Brandt er der er dog ingen tvivl om, at man med en stærk interesse og passion for det man arbejder med, øger sandsynligheden for at udvikle sit mentale velvære, samt kompetencefælt, kontinuerligt.

Læs også: Sådan skaber du en sundere arbejdsplads