Tabletbehandling af sclerose endelig i Danmark nyhed

Nu lanceres verdens første kapselbehandling til sclerosepatienter i Danmark. Tabletten, Gilenya, indeholder det aktive stof fingolimod, som halverer antallet af attakker i forhold til standartbehandlingen. Det er dog kun de sclerosepatienter, som ikke reagere på standartbehandlingen, som kan lægge sprøjten på hylden.

-Dette har potentialet til at blive et af de mest afgørende fremskridt, siden førstelinjebehandlingerne kom på markedet for over ti år siden. Sådan sagde neurospecialist dr. Eli Silber fra King’s College Hospital i London for nyligt til Sky News om potentialet for den nye behandlingsform, Gilenya fra Novartis, der af det europæiske lægemiddelagentur (EMA) er godkendt til behandling af visse sclerosepatienter.

Mange sclerosepatienter vil opleve fordele

Også herhjemme i Danmark ser professor og leder af Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet Per Soelberg Sørensen frem til, at man nu kan begynde introduktionen af kapselbehandlingen:

- Det er rigtig godt nyt for mange danske sclerosepatienter, at den nye behandling nu endelig bliver tilgængelig for dem – det er der mange, der har ventet på. Det gælder den relativt store patientgruppe, der med den nuværende medicinering ikke reagerer tilstrækkeligt på behandlingen. Og blandt dem, der vil blive tilbudt Gilenya, vil mange opleve det som en stor fordel, at de nu blot kan nøjes med at synke en kapsel en gang om dagen og slippe for injektioner, siger Per Soelberg Sørensen.

Stor effekt og forbedring af livskvalitet for sklerosepatienter

De videnskabelige studier, som har dannet grundlag for godkendelsen, har vist, at

  • Gilenya i sammenligning med standardbehandlingen reducerer antallet af scleroseangreb (attakker) med 52 pct.
  • Antallet af læsioner i hjernen set på MR-scanningen reduceres
  • Tiden uden permanente neurologiske symptomer forlænges

Dertil kommer, at patientmålgruppen for første gang får mulighed for at få en oral behandling frem for en sprøjtebehandling. For disse patienter vil et skifte fra sprøjte til kapsel betyde, at generne, som er specifikt forbundet med at sprøjte sig, kan undgås. Typisk drejer det sig om influenzalignende bivirkninger, blodansamlinger og blå mærker samt det besværlige ved at skulle transportere og injicere medicinen.

Gilenya er godkendt til behandling af sclerosepatienter, som ikke responderer tilstrækkeligt på standardbehandling af sclerose (dvs. patienter, som har oplevet mindst et attak inden for tolv måneder trods behandling) samt patienter, som har høj sygdomsaktivitet.

Læs mere om sclerose her