Men faktum er, at langt de fleste mennesker med stomi lever et helt almindeligt og aktivt liv med arbejde, sport og sociale aktiviteter. En stomi er nemlig ofte vejen tilbage til det liv, du levede før, du blev syg.
Hvad er stomi, og hvorfor får man det anlagt?
En stomi er en kunstig åbning på maven, der gør det muligt at lade afføring eller urin komme ud fra tarmen eller urinvejene. Det vil herefter blive opsamlet i en stomipose, der fastgøres på maven. En stomi kan både være midlertidig eller permanent, og man skelner overordnet set mellem tre typer af stomi:
- Kolostomi, der dannes af tyktarmen.
- Ileostomi, der dannes af tyndtarmen.
- Urostomi, der dannes af urinlederen.
En stomi er ofte løsningen, når konsekvenserne af den bagvedliggende sygdom ikke kan afhjælpes på andre måder. Det betyder, at helbredet og livskvaliteten som regel er så påvirket, at en stomi er den bedste løsning.
Kan man leve et normalt liv med en stomi?
Langt de fleste, der får anlagt en stomi, oplever en øget frihed og livskvalitet. Alligevel er tanken om at skulle leve med en stomi en stor mundfuld at sluge for mange. Men det er vigtigt at huske på, at de fleste mennesker med stomi oplever en forbedring i deres livskvalitet efter operationen. En stomi vil nemlig lindre – og oftest helt fjerne – de symptomer, der lå til grund for operationen.
En stomi kræver naturligvis tilvænning, og det tager tid at blive fortrolig med poseskift og pleje af din stomi. Det tager også nogle uger af komme sig ovenpå operationen. Men med tiden oplever de fleste, hvordan stomien bliver en naturlig del af den daglige rutine. Det giver frihed til at vænne tilbage til et aktivt liv med arbejde, sport, rejser og sociale aktiviteter.
Få gode råd og støtte til hverdagen med stomi hos Coloplast Care
Det hjælper ofte at dele sine tanker og bekymringer med andre. Har du behov for mere viden, rådgivning eller støtte til livet med stomi, kan du melde dig ind i Coloplast Care.
Coloplast Care er et ekstra støttetilbud til dig med stomi, hvor du kan få gode råd og inspiration til din hverdag med stomi. Derudover har du mulighed for at bestille gratis vareprøver på stomiposer og tilbehør, så du kan finde frem til de helt rette stomiprodukter til dig.
Du kan også kontakte Coloplasts sygeplejersker. De kan besvare spørgsmål og give støtte og vejledning over telefonen, når du har brug for det. Sygeplejerskerne har stor erfaring med stomibrugere, og de har naturligvis tavshedspligt. Dermed kan du få ekstra støtte og tryghed i hverdagen.