1. Brug din sunde fornuft
Overvej hvad du kan gøre anderledes, når du er i byen, på ferie, er ude at spise m.m. så undgår du panik bagefter. Hvor plejer du at falde i, og hvor ligger dine største laster, som kan påvirke din vægt, og find alternative løsninger til at udgå dem. Tænk på, at der næsten altid findes flere mad alternativer med et lavere energiindhold, og at motion er en god ven i nøden.
2. Udnyt at alle årstider kan lokke med udendørsaktiviteter
Vær ude og vær aktiv. Motion forbrænder ikke kun kalorier, det gør dig også glad og giver mere energi. Så du beholder din overskudsfølelse også i den mørke årstid.
Læs også: Sandheden om vægttab
3. Udfordre dine smagsløg
Genskab nogle af de bedste måltider fra dine ferier. Køb frisk fisk eller et lækkert stykke magert kød. Krydder det godt og grill det (evt. i ovnen), for at få den skønne sommersmag. Server med salat, grøntsager og friske krydderurter og vær ikke bange for at prøve nye krydderier - når fedtet går ud, skal krydderierne ind.
4. Vælg mad som mætter godt og længe
Undgå at overspise. Bland smag, konsistens og temperaturer, så munden bliver tilfredstillet. Gode mættende madvarer er kartofler, ris, pasta, linser og banan. Husk at spise langsomt og nyd maden. Det tager ca. 20 minutter fra din krop er mæt til hjernen registrere det.
Læs også: Spis mindre end du forbrænder
5. Ryd op i køkkenskabene
Giv køkkenskabe og køleskabet et kritisk eftersyn. Smid alt det usunde og fedende mad ud – der er ingen grund til at få skyldfølelse over, at du har købt det , bare smid det ud.
6. Fyld skabene op med sunde og lækre alternativer
Masser af spændende krydderier, lækker pasta, linser, bønner mm., som kan inspirere dig til at lave ny og spændende mad. Lav evt dobbeltportioner og frys ned, så du har et lager klar, når hverdagen bliver hektisk.
Læs også: Det kan gøre dit barn tykt
7. Forbered dig allerede nu på de næste par måneders sociale liv
Ved du allerede nu, at der kommer en 40 års fødselsdag, så er du bedre mentalt instillet på det og kan nemmere forberede dig ugen op til, ved evt. at motionere lidt ekstra og ved at spise mere fedtfattigt. Der er jo ingen grund til at afstå fra at holde fest.
8. Hold fast i dine motionsvaner
Cykler du f.eks på arbejde, så invester i godt regntøj og lign. så du ikke stopper pga dårligt vejr. Invester i en motions DVD, eller tag prøvetimer i de lokale motionscentre og find det som passer til dig – Lav evt. en aftale med en ven om at træne sammen.
Læs også: Bevar motivationen
9. Gå tidlig i seng et par gange om ugen
Undersøgelser viser at for lidt søvn påvirker din sult og mæthedsfornemmelse i negativ retning. Samtidig gør træthed, at man tit kommer til at småspise lidt for meget af det søde. En god lang nats søvn, giver et energiboost og hjælper på humøret og motivationen.
10. Bevar glæden
Skriv ned hvorfor du vil tabe dig, og tag det frem, når du føler motivationen skrider. Gør de ting som gør dig glad, men tag det fedende ud af sammenhængen. Film i biografen kan sagtens ses uden cola og popcorn, en cafetur med veninderne kan godt nydes uden kage. Hvornår har du f.eks sidst været i svømmehallen?