Årsager til høretab hos nyfødte og børn Artikel


Årsagerne til høretab er mange. Risikobetonede graviditeter, forskellige infektionssygdomme under graviditeten samt indtagelse af speciel medicin eller alkohol- og stofmisbrug under graviditeten er de væsentligste årsager til høretab hos børn. Derudover kan høretab hos nyfødte skyldes arvelige misdannelser eller tidlig hjernehindebetændelse.

Risikofaktorer, som kan spille en rolle før, under og efter fødslen

  • Infektioner hos moderen under graviditeten, som f.eks. røde hunde (rubella) og toxoplasmose.

  • Bivirkninger af medicin, som moderen har indtaget under graviditeten. Husk altid at tale med egen læge om evt. medicinforbrug så snart graviditeten er konstateret.

  • Fødselsvægt under 1500 g. og/eller fødsel før uge 23.

  • Iltmangel eller åndedrætsbesvær af en sådan sværhedsgrad, at det krævede intensiv behandling.

  • Problemer af en sådan sværhedsgrad, at barnet har været indlagt på intensiv afsnit for nyfødte.

  • Behandling af barnet med medicin som er skadelig for øret. Medicinbehandling kan være nødvendig f.eks. ved alvorlige infektioner som meningitis.

I cirka halvdelen af tilfældene er høretabet først opstået efter fødslen, ses ved f.eks.:

  • Alvorlige infektionssygdomme som meningitis (infektion i hjernehinderne) og encephalitis (infektion i hjernevævet).

  • Mæslinge- og fåresyge (parotit) infektioner kan i en del tilfælde give endog meget svære skader på hørelsen.

  • Ulykkestilfælde hvor barnet pådrager sig skader mod hovedet.

  • Nogle former for kemoterapi, specielt med stoffet cisplatin.

  • Længevarende og komplicerede mellemørebetændelser.

Arvelige gen-defekter


Disse kan give defekt i dels i mellemøret dels i det indre øre. Mellemøre-defekt vil være til stede fra fødslen men kan dog forværres med alderen. Derimod kan en indre øre-defekt være til stede ved fødslen men vil oftest udvikle sig senere. Selv om en baby er screenet for høretab ved fødslen, er der altså ingen sikkerhed for at et høretab på genetisk basis ikke senere kan udvikle sig.

Mistanke om mulig gen-defekt bør haves, hvis der er:
  • Personer i den nærmeste familie med et tidligt indsættende høretab.

  • Deformitet af et eller begge ører.

  • Vortelignende dannelser (vedhæng) umiddelbart foran et eller begge ører.

  • Deformitet og skævhed i ansigtsskelettet.

  • Opstår mistanke om høreproblem om et tidligere normalthørende barn, og mellemøreproblem samtidig er udelukket.

  • Sproglig udvikling går i stå, og mellemøreproblem er udelukket.

Andre faktorer som kan gøre dig opmærksom på, at barnet kan have høreproblemer er blandt andet:

  • Børn, som opfører sig anderledes f.eks. hvis de er meget højtråbende, aggressive eller modsat meget tilbageholdende og stille.

  • Børn, hvis sprog ikke udvikler sig.

Kilde: Rexton A/S

Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 13.03.07


Årsagerne til høretab er mange. Risikobetonede graviditeter, forskellige infektionssygdomme under graviditeten samt indtagelse af speciel medicin eller alkohol- og stofmisbrug under graviditeten er de væsentligste årsager til høretab hos børn. Derudover kan høretab hos nyfødte skyldes arvelige misdannelser eller tidlig hjernehindebetændelse.

Risikofaktorer, som kan spille en rolle før, under og efter fødslen

  • Infektioner hos moderen under graviditeten, som f.eks. røde hunde (rubella) og toxoplasmose.

  • Bivirkninger af medicin, som moderen har indtaget under graviditeten. Husk altid at tale med egen læge om evt. medicinforbrug så snart graviditeten er konstateret.

  • Fødselsvægt under 1500 g. og/eller fødsel før uge 23.

  • Iltmangel eller åndedrætsbesvær af en sådan sværhedsgrad, at det krævede intensiv behandling.

  • Problemer af en sådan sværhedsgrad, at barnet har været indlagt på intensiv afsnit for nyfødte.

  • Behandling af barnet med medicin som er skadelig for øret. Medicinbehandling kan være nødvendig f.eks. ved alvorlige infektioner som meningitis.

I cirka halvdelen af tilfældene er høretabet først opstået efter fødslen, ses ved f.eks.:

  • Alvorlige infektionssygdomme som meningitis (infektion i hjernehinderne) og encephalitis (infektion i hjernevævet).

  • Mæslinge- og fåresyge (parotit) infektioner kan i en del tilfælde give endog meget svære skader på hørelsen.

  • Ulykkestilfælde hvor barnet pådrager sig skader mod hovedet.

  • Nogle former for kemoterapi, specielt med stoffet cisplatin.

  • Længevarende og komplicerede mellemørebetændelser.

Arvelige gen-defekter


Disse kan give defekt i dels i mellemøret dels i det indre øre. Mellemøre-defekt vil være til stede fra fødslen men kan dog forværres med alderen. Derimod kan en indre øre-defekt være til stede ved fødslen men vil oftest udvikle sig senere. Selv om en baby er screenet for høretab ved fødslen, er der altså ingen sikkerhed for at et høretab på genetisk basis ikke senere kan udvikle sig.

Mistanke om mulig gen-defekt bør haves, hvis der er:
  • Personer i den nærmeste familie med et tidligt indsættende høretab.

  • Deformitet af et eller begge ører.

  • Vortelignende dannelser (vedhæng) umiddelbart foran et eller begge ører.

  • Deformitet og skævhed i ansigtsskelettet.

  • Opstår mistanke om høreproblem om et tidligere normalthørende barn, og mellemøreproblem samtidig er udelukket.

  • Sproglig udvikling går i stå, og mellemøreproblem er udelukket.

Andre faktorer som kan gøre dig opmærksom på, at barnet kan have høreproblemer er blandt andet:

  • Børn, som opfører sig anderledes f.eks. hvis de er meget højtråbende, aggressive eller modsat meget tilbageholdende og stille.

  • Børn, hvis sprog ikke udvikler sig.

Kilde: Rexton A/S

Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 13.03.07