Årsager til natlig vandladning - Vaner Artikel

Der kan være mange grunde til, at man skal lade vandet om natten. Årsagerne er ofte mange - en af dem kan slet og ret være dårlige vaner om aftenen inden du går i seng. Du kan godt have flere årsager på samme tid.

Hvilke årsager kan der være til, at du skal lade vandet om natten?

Der kan være mange grunde til, at man skal lade vandet om natten. Årsagerne er ofte mange og griber ind i hinanden. Du kan godt have flere årsager på samme tid.


Dårlige vaner

Du vågner om natten af en eller anden grund, og fordi du nu er vågen, går du på toilettet. Dette er et typisk mønster. Vandladningen er mest for en sikkerheds skyld, men kan blive til en rigtig dårlig vane, som kan være vanskelig at komme af med.


Uhensigtsmæssige drikke- og vandladningsvaner er andre mulige årsager.

Drikker du for meget væske, umiddelbart inden du går i seng, danner du en større mængde urin i nattetimerne – og kan dermed få natlig vandladning.
Det samme er tilfældet, hvis du tager vanddrivende medicin sent om aftenen, eller hvis du drikker en del alkohol umiddelbart inden sengetid. Måske får du heller ikke tømt blæren helt, inden du lægger dig til at sove. Det er muligt at ændre disse dårlige vaner. Denne pjece giver ideer til, hvad du kan gøre.