17 Nov 2009

Æbleskiver

Redaktionen


Opskriften stammer fra bogen " Spis dig slank 5" af
De Danske Vægtkonsulenter

Kan det overhovedet lade sig gøre at komme gennem alle julerierne uden at sætte sine sunde ambitioner over styr? Har du bare én gang prøvet at tilberede lækre, hjemmelavede æbleskiver, ja så kender du allerede svaret. For selvfølgelig kan det lade sig gøre.

Æbleskiver

  • 1 dl minimælk
  • 30 g mel
  • lidt flydende sødemiddel
  • 1/2 tsk natron
  • 1 æg
  • 1 tsk kardemomme
  • reven økologisk citronskal
  • 1/2 tsk olie til stegning

Pisk alle ingredienserne til æbleskiverne sammen. Lad dejen hvile i ca 10–15 minutter.
Fordel olien på æbleskivepanden og bag æbleskiverne, til de er gyldne.

Brombær i karamel

  • 100 g brombær
  • ca 1 tsk vand
  • ca 1/2 tsk vanillekorn
  • flydende sødemiddel
  • karamelaroma

Kom brombær, vand og vanillekorn i en gryde. Kog det op og smag til med flydende sødemiddel og karamelaroma.
Server æbleskiverne med brombær som dessert.